Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Lækker teknik: Acer Predator Helios 700

Dette er måske den mest skøre bærbare computer, vi nogensinde har haft i hænderne. Og alligevel elsker vi den; Predator Helios 700 er en af de kraftigste gaming-laptops, som vi er stødt på med en niende generations Intel Core i9-processor og til 64 GB ram.

Af Mette Eklund, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det føles som noget, vi kunne bruge til at igangsætte et droneangreb fra vores sikrede undergrundsbunker. Men den største hovedfunktion ved denne maskine, hvilket du måske allerede har regnet ud, er skub-ud-tastaturet. Det glider nemt ud fra chassiset, og pegefeltet foldes ned til en armstøtte og afslører det, som Acer kalder et “vapor chamber.”

Denne ekstra kølemetoder gør Helios 700 i stand til at ramme overclock-
hastigheder, der tidligere har været uopnåelige for selv de mest kraftige gaming-laptops. Cpu’en har ingen problemer med at nå 5 GHz, selv før vi begynder at pille ved blæserhastighederne.

Den ser også fantastisk ud med sekskantede mønstre på dampkammeret, der kan lyse op efter dit ønske samt nogle smagfulde blå LED’er, der oplyser bagsiden af skærmen.

Tastaturet føles solidt og rart at bruge, og hver eneste tast kan tilgås individuelt via Acers PredatorSense-software. WASD-tasterne udnytter Acers patenterede, linære switch-teknologi for at fornemme, hvor hårdt der bliver trykket og giver mulighed for joystick-agtig præcision i spil.

Der er også en knap til at tænde “turbo overclocking”, og tre programmerbare taster kan skifte imellem tre farvekodede indstillinger, så du potentielt har ni funktioner, der kan nås ved blot et enkelt tastetryk eller to. Du kan endda oprette dine egne macroer til at køre med det samme via disse knapper.

1 Skærmkongen

Skærmen på 17,3” er klar som krystal med en skarp opdateringsfrekvens ved 1080p og understøttelse af Nvidias G-Sync. Det er også super simpelt at sende video ud – skjult bag på chassiset er nemlig både en DisplayPort og en HDMI-port, klar til at håndtere flere skærme som en del af en hjemme- eller arbejdsopsætning.

2 Hold pc’en kølig

Dampkammeret er udstyret med to højhastighedsblæsere, en til processoren og en til gpu’en. Under et RGB-belyst panel af forstærket glas, kan man ane fem varmerør af kobber, der spreder overskydende varme. Blæserne kan larme ret meget under overclocking, men systemet kan helt sikkert håndtere varmen.

3 Mange kræfter

Vores model havde en i9-9980HK og RTX 2080 gpu – ikke noget
Max-Q-nonsens. Helios 700 er stor nok til at kunne rumme en 2080 indeni, og det kan ses; den har absolut ingen problemer med at køre triple-A-spil ved maksimum grafikindstillinger og yder fantastisk med dens autooverclockede funktioner slået til.