Home » Mobiltelefon » Samsung Galaxy A5 [TEST]: Lækker mobil i mellemklassen
Samsung Galaxy A5 [TEST]: Lækker mobil i mellemklassen

Samsung Galaxy A5 [TEST]: Lækker mobil i mellemklassen

Share

Galaxy A5 byder på lækkert  design samt de vigtigste features fra Samsungs flagskibsmobiler til nogenlunde overkommelig pris

Vi er forlængst nået over det punkt, hvor du behøver købe den dyreste smartphone for at få en tilfredsstillende oplevelse. Faktisk er det de færreste, der udnytter det kraftoverskud, der ligger i de bedste mobiler.
Så hvorfor ikke gå lidt ned på specs og spare nogle penge? Med Galaxy A5 har Samsung skrabet det overflødige fra for at lave en billigere mobil, der kun giver dig det, der for alvor tæller.

Flot og funktionel

Designet minder en hel del om Galaxy S6 og S7 – ikke edge-modellerne, men de almindelige versioner uden buede skærme.

Et relativt simpelt og elegant design med aluminium på siderne og afrundede kanter, der gør mobilen behagelig at holde på.

Der er fingeraftrykslæser på fronten, så du hurtigt kan logge ind på mobilen, og så er der USB C-port i bunden, så du kan oplade via den nyeste standard.

Se også:  OnePlus 7T [TEST]: Fuld fart for hver en krone

Højttaleren er mærkværdigt nok placeret på siden af mobilen. Det har ikke rigtig nogen praktiske fordele, og lyden er som de fleste andre smartphones temmelig ringe.

Stærkt kamera

Skærmen måler 5,1” , og der er tale om et Super Amoled-display i full HD. Den står flot med fine farver og gode betragtningsvinkler.

På bagsiden er der et 16 MP kamera med stor f/1.9 blænde og optisk billedstabilisering. Det er i stand til at levere skarpe billeder med flotte detaljer. Støjen begynder at krybe frem, når lyset bliver lavt, men det formår at skabe brugbare resultater, selv når der er relativt mørkt.

Frontkameraet er også blandt de bedre, og Samsung har krydret det med en række nye selfie-funktioner, som kan give lidt ekstra sjov med selvportrætterne.

Se også:  Samsung CJ79 [TEST]: Gå i biografen foran pc-skærmen
Fin ydelse og godt batteri

Der, hvor de tidligere A5-modeller for alvor har haltet, har været på ydelsen. Men den er gevaldigt forbedret i den nye model. Det er langt fra et muskelbundt. I vores benchmark lå den på linje med topmobilerne for et par år siden, men det er tilstrækkeligt til, at du kan klare hverdagens opgaver helt uden nogen problemer. Det bidrager den gode internet-forbindelse også til.

Det relativt store batteri sørger også for, at Galaxy A5 holder strøm minimum en dag ved almindelig belastning. Hvis du ikke bruger den så voldsomt, kan den godt klare halvanden dag. Takket være Quick Charge oplader den ret hurtigt.

På alle felter er det faktisk lykkedes Samsung at ramme rigtigt. Det er et glimrende bud på en smartphone i mellemklassen.


Samsung Galaxy A5
  • Features
  • Ydelse
  • Skærm
  • Batterilevetid
  • Kamera
  • Design
  • Pris
4

Samsung Galaxy A5

»De færreste vil savne noget i Galaxy A5, der på skærm, ydelse, kamera og batteri så rigeligt leverer til dagligdagens behov. Og dertil får du lækkert design. Vil du ikke betale kassen for en top-mobil, er Galaxy A5 et glimrende bud på din næste smartphone.«

Pris: 3299 kroner
Skærmstørrelse: 5,2”, S AMOLED
Skærmopløsning: 1920 x 1080 pixel
Processor: 1.9 GHz Octa-core
Ram: 3 GB
Drev: 32 GB
Tilslutninger: USB C, minijack, Wi-Fi ac, Wi-Fi Direct, Bluetooth 4.2 NFC
Vægt: 159 gram

Sending
User Review
0 (0 votes)
Her er den bedste dagspris på Samsung Galaxy A5 SM-A520F 32GB
TAGS
Galaxy
Samsung
smartphone

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S