Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Lad mobiltelefonen fuldt op på bare et kvarter

Lynhurtig mobilopladning er måske på trapperne. Kinesiske Oppo vil oppe sin i forvejen meget hurtige oplader.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den kinesiske elektronikproducent Oppo har i forvejen de hurtigste mobilopladere på markedet. Oppo SuperVOOC 2.0 kan fylde mobilens batteri op på blot en halv time. Nu er Oppo imidlertid på vej med en endnu hurtigere lader. Virksomheden har varslet lanceringen af en mobiloplader på 125 W, og den skal være i stand til at oplade mobiltelefonen på blot 15 minutter.

Lanceringen af den superhurtige oplader er ifølge firmaet planlagt til 15. juli, men det er nok for meget forlangt (for det er i dag!). Oppo har måske ladet sig inspirere af sammenfaldet mellem datoen og ladetiden, men det er da værd at holde øje med, hvad der sker på den front i løbet af dagen.

Udfordringer ved hurtig opladning

Der kan imidlertid være grund til at passe på med superhurtige ladetider, selvom ideen lyder besnærende. Når man kommer op over 100 W, kan man komme ud for problemer. Det kinesiske elektronikfirma Xiaomi har tøvet med at fortsætte den for længst lovede udvikling af en 100 W-opladerteknologi, fordi firmaets datterselskab Redmi har konstateret flere problemer, som knytter sig til meget hurtig opladning.

Det største har med batterikapacitet at gøre. At kapaciteten falder med tiden, er der intet nyt i. Men noget tyder på, at opladningshastigheder, der går over 100 W, kan fremskynde batteriets nedbrydning.

20 procents reduktion af kapacitet

Redmis direktør, Lu Weibing, har udtalt, at batterikapaciteten bliver reduceret med 20 procent ved 100 W-opladning i forhold til 30 W.

”Det betyder kort sagt, at 5000 mAh bliver til 4000 mAh,” som han udtrykker det.

Nu skal man som bekendt ikke male fanden på væggen. Hurtig opladning lyder meget fristende. Men det kan nok være klogt at vente og se, indtil producenterne har fået styr på de tekniske problemer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere