Home » Sikkerhed » Lad ikke hackere ødelægge din sommerferie
Lad ikke hackere ødelægge din sommerferie

Lad ikke hackere ødelægge din sommerferie

Share

Sommerferie er lig med afslapning, men ikke for cyberkriminelle. For en hacker er ferien en travl periode, fordi turister er attraktive mål. IT-sikkerhedsvirksomheden Bitdefender kommer med 10 råd, der ruster danskerne mod angreb i udlandet. Du kommer langt med sund fornuft på rejsen, men du bør også tage dine forholdsregler, før du tager af sted

Sommerferien nærmer sig, og mange danskere skal snart rejse: Bilferie i Europa, fly til sydens sol eller fødderne oppe i et sommerhus. Selvfølgelig har vi vores mobil med på ferien, så vi kan tage billeder og holde vennerne i Danmark opdateret på oplevelser og udskejelser. Vi har måske også en tablet eller computer med, hvis nu vi skal sende en mail eller se en serie på hotellet. Vi bruger vores digitale enheder på rejsen, men det er langt fra alle, der tager de fornødne forholdsregler i forhold til sikkerhed, og det ved de cyberkriminelle verden over. De lægger fælder ud for turisterne, forklarer Bogdan Botezatu, ekspert hos IT-sikkerhedsvirksomheden Bitdefender:

Se også:  Global hackathon med særligt projekt for minimering af fedme hos børn

“Som turist er du et højt prioriteret mål for cyberkriminelle. Du er væk fra din comfortzone og hjemlige vaner, og sandsynligvis får feriestemningen dig til at slappe af, så du bliver mindre opmærksom på faldgruber. I udlandet opdager du ofte senere end ellers, at du har været udsat for et angreb, og du slår derfor senere alarm. Det kan være en yderligere motivation for at målrette angreb mod turister.”

Et eksempel på en faldgrube er falske offentlige Wi-Fi-netværk. Hackere sætter deres egne netværk op ved lufthavnen, hotellet eller en café. De bruger et naturligt navn som Hotel FREE Wi-Fi, og derfra venter de blot på, at en person logger på med en telefon, tablet eller computer med mangelfuld sikkerhed. Når det sker, kan de hurtigt finde en sårbarhed på enheden og stjæle personlig data, forklarer Bogdan Botezatu.

Se også:  Sikkerhedsfirma: Ny og ekstrem farlig malware lurer i skjul

Et andet eksempel er falske websites og apps. Nogle gange er disse direkte kopier af eksisterende medier, og det kan være svært at se forskel især for en turist, der ikke er vant til medierne i det givne land. “Klikker du på et ondsindet link eller hjemmeside, risikerer du at downloade malware, og du kan blive udsat for ransomware-angreb eller forsøg på phishing,” siger Bogdan Botezatu.

TAGS
Bitdefender
ferie
hacking

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S