Der er måske ikke så mange læsere af AOD, der kan huske de elektriske trolley-busser. De kørte rundt i 1950’ernes Storkøbenhavn og trak strøm fra to luftledninger næsten ligesom de lige så alderstegne sporvogne.
Men hvor byens sporvogne kunne nøjes med en enkelt strømaftager, fordi returstrømmen løb tilbage gennem skinnerne, måtte trolleybussene med deres gummihjul have to.
Både trolleybusserne og spovognene blev anset for at være usmidige i trafikken og kunne ikke mindst være i vejen, når de, som det jævnligt skete, ”tabte tråden”. Samtidig gjorde etableringen af luftledninger det dyrt at anlægge ruter, og i 1971 blev begge disse bud på elektrisk persontransport kørt i den evige remise.
Men nu er teknologier, hvor køretøjer trækker strøm fra ledere undervejs, dukket op igen. Årsagen hedder klima. Og grundtanken at kunne forsyne både persontrafik og godstransport med strøm under kørslen er ikke så tosset i dag, hvor grøn og gratis strøm kan hentes fra vedvarende kilder som vindkraft og solenergi, eller hvor brint kan produceres ud fra vand og el via PtX-teknologien (se AOD nr. 5).
Desuden kan strømmen hentes langvejsfra og føres til vejene. Det kan grundlæggende ske på tre måder: Enten luftledninger, som strømskinner i vejen eller som induktionsenheder i vejen, der kan oplade bilerne på farten.
I både Sverige og Tyskland er der flere forsøg i gang med at sætte luftledninger op over veje på bestemte strækninger. De skal forsyne tung elektrisk lastvognstrafik med strøm. Lastvognene er forsynet med strømaftagere (pantografer) på taget, men et problem er overisning.
Mens elektriske tog har meget brede pantografer for optimal strømkontakt og kan have det, fordi returstrømmen løber gennem skinnerne, skal elektriske biler med almindelige gummihjul forsynes med to pantografer. Det betyder, at hver pantograf ikke kan gøres særlig bred.
Svensk luftledningssystemt til drift af elektriske lastbiler ved hjælp af luftledninger. Bemærk de brede pantografer øverst.
En anden løsning er, at køretøjet kan have et mindre indbygget batteri, der automatisk tager over, hvis der er strømudfald fra køreledningerne. Problemet med is på køreledningerne vil også kunne løses med to pantografer, hvor den forreste fjerner isen, mens den bageste trækker strømmen.
Men denne form for strømlevering er og bliver følsom for vind og is og vejr, og det sker ikke sjældent (i takt med stadig flere storme), at luftledninger blæser ned. Dertil kommer anlæggelsespris og vedligeholdelse på veje, der er meget mere udsatte end indhegnede banelinjer.
