Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Rapt design – men uden turbo

Diskens design imponerer mere end dens hastighed.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

La Cies Porsche-design stikker ud fra mængden, og denne P9220, der er bygget til at tage med overalt, er ingen undtagelse. Lækker, børstet aluminium og en lille slids med LED-lys, der blinker når der overføres data. Flot!

Så gør det mindre, at chassiset faktisk har meget skarpe hjørner, der vil ridse din notebook i tasken eller trevle tråde op i lommen på dit Armani-jakkesæt.

Trods det lækre design er La Cie ikke dyrere end konkurrenterne, og den koster omkring det samme pr. gigabyte.

Med et navn som Porsche skulle man mene, at der var drøn på, men til vores overraskelse er det, som om turboen var slået fra. For hvor de øvrige i testen balancerer omkring de samme tider, er La Cie markant langsommere.

La Cie er disken til dig, der vil have et unikt design og en bærbar disk, der kan matche din nye, lækre Ultrabook. Du går måske ikke så meget op i hastigheder, eller du laver kun mindre filoverførsler, og så mærkes hastighedstabet ikke.

DATATID MENER:

Hastighed er ikke altafgørende. Her skal du nyde designet.