Home » Forskning » Kvantecomputerne er her nu…
Kvantecomputerne er her nu…

Kvantecomputerne er her nu…

Share

De første kvantecomputere bliver nu leveret til forskere og supercomputer-centre. Lad os se, hvad vi skal stille op med dem, og hvad de faktisk kan

Kvantecomputere er en af de teknologier, som hele tiden synes at vente i horisonten – ligesom den flyvende bil eller en iPhone, der holder en hel dag på en enkelt opladning. Nye udviklingstrin kommer og går, pressemeddelelser bliver udsendt, og hver gang lyder det hele endnu mere forrykt end forrige gang – men håndgribelige resultater? Dem ser vi øjensynlig aldrig noget til.

En af kvantefysikkens store navne, amerikaneren Richard Feynman, var blandt de første, der talte om en kvantecomputer, og på grund af hans interesse for samspillet mellem fysik og computere bliver han ofte tilskrevet et bestemt citat, som er meget dækkende: “Hvis man tror, at man forstår kvantemekanik, forstår man den ikke.”

Det samme kan man med sindsro sige om kvante-computere. Her er der så mange nye begreber og variabler, at det virker umuligt for en enkelt menneskelig hjerne at omfatte dem alle. Den omstændighed, at så mange af dem lyder som science fiction, er måske en af de ting, der virker så tiltrækkende.

De mange forsøg på at løse det samme problem holder interessen i live, og vi forudser endeløse debatter mellem videnskabsfolk om, hvem der er bedst, Intel eller AMD, og om kryogen-køling virkelig kræver alle de rgb-lys. Det betyder også, at vi har set en række pressemeddelelser og fremvisninger på det seneste, fordi det arbejde, der blev hæmmet af pandemien, begynder at bære frugt.

Se også:  Moores lov lever forbavsende godt
Termodynamikken bliver nok udfordret …

Tænk på tidskrystaller. Det kan godt være, at det lyder som noget, kong Zog I af Albanien udtænkte, men den er god nok: Google har lavet tidskrystaller ved hjælp af en kvantecomputer. Der er imidlertid ingen grund til at være bange for dem. En tidskrystal kan have praktiske anvendelser som kvantehukommelse eller som en følsom detektor til kvantefelter.

Man skal forestille sig et system af partikler i dets laveste energitilstand, hvilket betyder, at det ikke kan afgive mere energi til omgivelserne, men det er stadig i bevægelse. Disse partikler kan ikke finde ro, fordi de allerede befinder sig i deres kvante-mekaniske grundtilstand – normalt ville de være ubevægelige, men de bevæger sig alligevel. Det lyder som en evighedsmaskine, der løber om hjørner med termodynamikkens anden lov, men det er blevet demonstreret af et hold fra Stanford, MIT og Google ved hjælp af Googles Sycamore-kvanteprocessor.

At systemet er i bevægelse, betyder, at det kan skifte mellem to tilstande uden at miste energi. Det svarer i teorien til et pendul, der aldrig holder op med at svinge. Fysikeren Frank Wilczek fra det amerikanske tekniske universitet MIT har ikke selv været involveret i arbejdet, men han fremsatte en hypotese om tidskrystaller i 2012.

“De kan være følsomme prober af visse former for eksterne felter, og derfor vil de i princippet give os nye former for umådelig følsomme enheder,” sagde han til New Scientist.
En anden omstændighed ved kvante-computere er, at der findes så mange forskellige tilgange.

Se også:  Danskere udvikler kvantecomputer der måske kan overhale alle de andre

Det er ligesom, hvis de første pionerer inden for cpu’er ikke kunne blive enige om det materiale, de skulle lave transistorer af, og i stedet delte sig op i flere fraktioner: En brugte silicium, en anden brugte lysende æter, og en tredje brugte ost. Når det gælder kvantecomputere, diskuterer man stadig, hvilken metode der er den bedste.

Googles Sycamore-computer er et eksempel på en form for processor, den superledende kvanteprocessor. Det er den form for teknologi, man oftest forbinder med kvantecomputere, og den kræver kølesystemer, der nedkøler delene til en brøkdel af en grad over det absolutte nulpunkt.

Under disse vilkår bliver de såkaldte qubit – kvanteækvivalenten til bit i en klassisk cpu – til superledere, hvor elektronerne flyder frit, hvorved man opskalerer kvantemekanikkens ejendommelige adfærd og sætter computeren i stand til at fungere.

Man bruger mikrobølgepulser til at vibrere qubit, og når to nærtstående qubit når den samme frekvens, bliver de filtret sammen. Det indebærer, at hvis man måler den enes tilstand, kender man også den andens. Einstein gjorde grin med denne ide og afviste den som “uhyggelig handling på afstand”, men efter hans død har man påvist, at der er tale om et ægte fænomen.

1 2 3 4 5 6 7 8Næste

TAGS
innovation
kvantecomputer
supercomputer

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S