Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kurver på godt og ondt

Samsung leverer testens eneste buede tv, og det er et fænomen med fordele og ulemper.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

En buet skærm er altså lidt spektakulær. Det er svært ikke at betragte kurven uanset, om der er billede på eller ej. Samsungs testdeltager buer dog ikke voldsomt. Det betyder, at tv’et lettere kan bruges "bredt" i stuen, og det er fint, men samtidig giver det mindre af den "omsluttende" biografstemning, som konceptet skal skabe.

Et buet tv er tykkere end ”normale” fladskærme. Sådan er det også her. Derfor gør Samsung-tv’et sig mindre godt end et helt fladt tv, hvis det hænges op på væggen.

Så stil Samsung JU6515 på et bord, og du vil nyde designet, hvor den store solide fod matcher det buede tv, og ønsker du en lydbar, kan du endda tilkøbe en, der matcher skærmen!

Samsung JU6515 er 48" stort og helt nyt på markedet. Det er proppet med funktioner, og især smart-tv-delen er et overflødighedshorn for tech-nørder. Tak for det!

Billedmæssigt har det for eksempel en ”Auto Depth Enhancer”, der sammen med den buede skærm, skulle skabe endnu mere dybde i billedet.

Denne nyeste generation af smart-tv fra Samsung benytter open source-styresystemet Tizen i stedet for eksempelvis Android, og det er faktisk ret velfungerende og let at finde rundt i. Smart-tv-delen er nærmest som at have en smartphone i mega-størrelse. Du kan blive vækket, se vejrudsigten, lave kalender-notater og i det hele taget bruge tv'et, som du vil bruge en mobil enhed. Og naturligvis kan din Android-smartphone også tale med tv'et.

Samsung har mest at byde på i testen, når vi alene kigger på smart-tv-indhold, og skal familien både spille, surfe, se streamingtjenester og alt muligt andet, der kræver tilgang til netværk, er dette tv klart det mest avancerede.

Du får da også to fjernbetjeninger: En, der håndterer de almindelige tv-muligheder, og en, der primært styrer smart-tv-delen. Det fine er, at når du jonglerer gennem alle mulighederne og starter tjenesterne op, så foregår det med en hastighed, der er god, ikke rasende hurtig, men uden den ventetid, der gjorde de første generationer af smart-tv’er frustrerende at bruge.

Musik til opsætningen

Opsætningen foregår i letforståelige trin, og du får endda musik med uanset, om du vil eller ej!

Det tager få minutter at komme i gang. Tryk herefter på en knap, og Samsungs Smart Hub kommer frem i bunden af skærmen. Her har du let adgang til alle smart-tv-tjenester, og det fine er, at alt fungerer ret kvikt og overskueligt.

Men uanset om du streamer eller ser tv, så skuffer billedet altså. Det står med stor glans og meget kraftige farver og vældig meget lys. Men det har en tendens til at blive blåligt, fordi der er så meget knald på billedet, at de hvide områder næsten bliver blålige. Du kan naturligvis justere lysstyrken ned, men så mister du kontrast og detaljer i både de mørke og lyse områder.

Desuden har billedet en lidt for voldsom tendens til at blive pixeleret, hvis ikke signalet er af god full HD-kvalitet eller 4K. Opskaleringen fra SD eller 720p er lidt for nådesløs, og vi var flere på testholdet, der hurtigt blev trætte af at se på det hårde billede.

Buen har ikke den store effekt, men billedet står helt rent i siderne. Der er tydeligvis styr på justeringen af billedet i forhold til den buede form.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere