Test: Kurio Smart

Test: Kurio Smart

Share

Det er ikke så tit, men nogle gange støder man på hardware, der ikke er til at stå for. Således er det med Kurio Smart, hvilket viser, at folkene bag har ramt plet. Den lille hybride 2 i 1-pc med det farvestrålende design er nemlig udviklet til børn i otte til 12-års alderen.

Det smarte er, at barnet får en bærbar Windows 10-pc, som, hvis man fjerner det aftagelige tastatur, forvandles til en 8,9”-tablet. Den lille hybride computer, der drives af en Intel Atom Z3735G-processor placerer sig i det hele taget i spændingsfeltet mellem indlæring og underholdning. Hvilket jo netop også kendetegner målgruppen, nå, ja, vi andre vil jo også gerne koble af engang imellem.

Se også:  Apple iPad Pro 10,5” [TEST]: Fantastisk tablet for de få

På den ende side er der tale om en bærbar pc til de seriøse stunder, hvor indlæring skal ske. Her er det et stort plus, at Microsoft Office 365 medfølger i form af et års abonnement. Bruger man tabletten selvstændigt, lægger det nok mere op til de mere rekreative sider, selvom man sagtens kan lede efter informationer på internettet til et skoleprojekt. Rendyrket underholdning til pauserne og fritiden er der også blevet plads til i form af 18 præinstallerede spil. Det er muligt at styre spil via Kurio Motion Technology, hvor man styrer spillet med kroppen.

Del denne