Home » Kunstig intelligens » Kunstig intelligens kan forudse symptomer, før en patient for alvor bliver dårlig
Kunstig intelligens kan forudse symptomer, før en patient for alvor bliver dårlig

Kunstig intelligens kan forudse symptomer, før en patient for alvor bliver dårlig

Share

Et nyt dansk studie viser, at AI kan udpege indlagte patienter med høj risiko for at få en urinvejsinfektion, når de er indlagt, og cementerer at AI teknologi er et effektivt værktøj, der på sigt kan hjælpe klinikere med at prioritere patienter, så de undgår unødig lidelse

Hospitalserhvervede infektioner er en stor byrde for sundhedssystemet og forbundet med længerevarende hospitalsophold, øget sygelighed, dødelighed og omkostninger. Urinvejsinfektioner i denne kategori tegner sig for ca. 20-30% af alle hospitalserhvervede infektioner og den samlede byrde vil sandsynligvis stige.

Studiet, hvis resultater er publiceret i det digitale medicinske tidsskrift: Plos One er en del af en større undersøgelse, hvor det primære mål er at skabe computer-algoritmer til kontinuerlig overvågning af forekomsten af ​​forskellige typer af hospitalserhvervede infektioner. Formålet er at skabe en model, der med automatiseret elektronisk overvågning forudsiger risikoen for, at en indlagt patient udvikler en hospitalserhvervet urinvejsinfektion.

Se også:  Nyt dansk parti drevet af kunstig intelligens - tager de holdninger der er tilovers

Overlæge Jens Kjølseth, Region Syddanmark er ud over sin lægegerning en dansk pioner, når det gælder anvendelsen af kunstig intelligens og machine learning indenfor diagnosticering og behandling. Han er blandt de første i Danmark, der har forsket i at sammenkæde de digitale muligheder med traditionelle behandlingsmåder og tankegange.

Jens Kjølseth siger om projektet:

”Delresultaterne, der nu er publiceret ser lovende ud. Det er fremskridt inden for machine learning og kunstig intelligens, der skaber en mulighed for at udvikle store datadrevne maskinlæringsrsalgoritmer, hvor læger kan anvende mange flere data i deres analyser, end normalt, og endda få svarene meget hurtigt”.

Digital alarmklokker ringer før alle andre

Med disse resultater på plads kan patienter i Region Syddanmark glæde sig over, at der nu er faglig dokumentation for at teknologi og medicinsk forskning kan gå hånd i hånd, og at unødvendige infektioner kan undgås, fordi de digitale alarmklokker ringer før alle andre.

Se også:  Her logger AI dig ind – og skruer ned for skærmen når du er væk

Studiets resultater og struktur vil på sigt kunne replikeres til at forebygge andre alvorlige infektioner som fx kirurgiske infektioner, sepsis og lignende.


TAGS
AI
Kunstig intelligens
sundhed

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S