Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kunstig intelligens gør danske køer mere effektive og klimavenlige

Et nyt forskningsprojekt søsat af VikingGenetics skal ved hjælp af kunstig intelligens og 3D-kameraer gøre det muligt at måle, hvor meget foder en ko æder. Med den information kan danske landmænd udvælge køer, der er mere ressourceeffektive og klimavenlige. Innovationsfonden har investeret 14,8 millioner kroner i projektet.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvis man som professionel idrætsudøver vil være blandt eliten, kender man både sammensætningen og mængde af den kost, man spiser.

Hvis en ko skal være sund, fertil, robust, produktiv og klimavenlig, er det også nødvendigt at kende både sammensætning og mængde af dens foderration.

I dag kender man foderets sammensætning, men mængden af foder, som hver ko konsumerer, har hidtil kun været muligt at måle på forsøgsgårde med dyrt udstyr.

I et nyt forskningsprojekt anført af den danske virksomhed VikingGenetics bliver det muligt at måle mængden af foder indtaget per ko, og hvis koen for eksempel spiser for lidt. Det skal ske ved hjælp af kunstig intelligens og 3D-kameraer.

Innovationsfonden har investeret knap 15 mio. kr. i det nye forskningsprojekt, som kan få stor betydning for både klimaaftryk og danske arbejdspladser.

Enormt potentiale

"Potentialet i dette projekt er enormt. Vi anvender 3D-kameraer og kunstig intelligens til at identificere køerne, estimere deres vægt og kvantificere, hvor meget de æder. Med disse data er målet at ændre mindsettet omkring, hvordan man passer køerne i en moderne kvægproduktion. Projektet vil give mere objektiv overvågning af køerne, bedre fodereffektivitet per ko, forbedringer i den daglige drift og en mere ressourceeffektiv produktion, som vil være til gavn for klimaet gennem mindre metanproduktion", siger Jan Lassen, Ph.d., cand.agro. og Senior Research Manager hos VikingGenetics.

Udover VikingGenetics, der er nordisk markedsleder indenfor innovativ kvægavl, består projektet af Aarhus Universitet, som beregner management distruption og genetik.

Landbrug og Fødevarers innovationsafdeling, SEGES, står for implementering af software hos landmændene, mens rådgivningsvirksomheden SIMHERD A/S står for værktøjer til beregning af projektets økonomiske værdi.

Bæredygtig mælkeproduktion

Markedet for registreringer af denne type data er verdensomspændende og kan føre til flere danske arbejdspladser - både i forhold til produktion, service, salg og analyse.

VikingGenetics vil desuden bruge dataene til at rangere tyrene i deres bestand, så de bedste gener bliver videreført.

Dette betyder, at det afkom, der bliver født, er endnu mere ressourceeffektivt end den foregående generation.

Der findes 1,5 milliarder køer på verdensplan, og hos VikingGenetics er der store forventninger til, at projektet vil styrke virksomhedens markedsposition og kan sætte Danmark endnu mere på verdenskortet inden for bæredygtig mælkeproduktion.

"At have individuelle fodermålinger på kommercielle gårde bliver en game-changer i moderne kvægproduktion. Det har vi altid drømt om. I forhold til forskning åbner denne type data op for helt unikke muligheder og nye studier i den kompleksitet, der er omkring kvægavl, ressourceeffektivitet og klimabelastning", siger Søren Borchersen, Chief Research & Development Officer, VikingGenetics.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere