Home » Erhverv » Kunstig intelligens giver mere sikker nethandel
Kunstig intelligens giver mere sikker nethandel

Kunstig intelligens giver mere sikker nethandel

Share

Yourpay er en dansk FinTech-virksomhed, der udfordrer hele den etablerede, finansielle sektor. Blandt andet med kunstig intelligens og et helt nyt koncept til håndtering af kortbetalinger på internettet

De fleste af os kender situationen. Vi er ude at rejse og bruger derfor vores Dankort eller kreditkort på en fremmed destination, f.eks. Thailand.

Vi nyder livet på ferien, men lige pludselig er kortet lukket, hvilket betyder, at betalinger bliver afvist. Selvom det er en sikkerhedsforanstaltning grundet de mange svindelnumre med betalings- og kreditkort, er det en meget irriterende situation, når vi ved, der er penge på kontoen.

Som regel er vi nødt til at ringe hjem til bank eller udbyder for at få åbnet kortet igen, men takket være kunstig intelligens kan det være, vi i fremtiden helt kan undgå den slags pinlige situationer.

Yourpay er nemlig en dansk virksomhed, der udfordrer den traditionelle betalingsindustri, og da man både fungerer som betalingsgateway i stil med f.eks. ePay, DIBS samt QuickPay og som kortindløser som f.eks. Nets, har Yourpay mulighed for at give brugeren en bedre oplevelse på rejsen.

Se også:  Digital økonomi byder på en helt ny verdensorden
Snuser til data på sociale medier

I dag sker sikkerhedslukningen af betalings- eller kreditkortet ofte helt pr. automatik, hvis banken eller kortudbyderen skønner, der er sket en transaktion ud over det normale eller i en verdensdel, hvor der er stor risiko for at blive svindlet. Man kan sagtens være heldig, at gennemføre rejsen uden at opleve en kortlukning, men kan altså også opleve det modsatte.

”Da vi både er betalingsgateway og kortindløser, har vi mulighed for at sammenholde betalings- og kortdata med sociale data. Det vil sige, at vi f.eks. ved hjælp af kunstig intelligens kan snuse til de indlæg, en bruger lægger op på f.eks. Facebook på den åbne del af deres profil.

Hvis vi her finder et billede taget fra en liggestol på en solbeskinnet strand med palmer, er der stor sandsynlighed for, at brugeren rent faktisk ér ude at rejse. Hvis vi til gengæld finder et billede fra en regnvåd eftermiddag hjemme på terrassen, er der stor sandsynlighed for, at transaktionen fra Thailand er falsk”.

Faktabox

For onlinebutikker er det vigtigt, at kunderne nemt kan betale med kort. Men for en lille virksomhed kan det hurtigt blive en besværlig og omkostningsfuld affære, da det kræver både en kortindløser og en gateway, som typisk sælges af to forskellige leverandører.

Se også:  Derfor får vi mere kunstig intelligens i fremtiden

Det problem oplevede Mathias Gajhede på egen krop, og han besluttede at udvikle en løsning. Løsningen blev Yourpay, der tilbyder både kortindløser og betalingsgateway i en samlet pakke, og som gør det både mere simpelt og billigere at starte en forretning.

Yourpay har gennem de seneste 6 måneder oplevet en vækst i omsætningen på godt 100 procent fra måned til måned, og med kapitaltilførsel fra Vækstfonden er man klar til at accelerere væksten yderligere. I dag har man opnået en solid kundebase i Danmark på mere end 3000 virksomheder som aktivt bruger Yourpay hver måned. 

TAGS
erhverv
finans
Kunstig intelligens

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S