Af Palle Vibe, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Luften var tyk af forventning denne novemberaften i 2019 i Cambridge, hvor over 500 studerende skulle overvære en debat. Ikke en usædvanlig begivenhed i Cambridge Union Society, der med sine 150 år på bagen både er Englands og verdens ældste debatforum. Men en af debatdeltagerne var alt andet end sædvanlig.
Denne aften havde debatpanelet nemlig en helt særlig gæst, den navnkundige Watson AI-computer fra IBM. Den tårnede sig 2 meter op i luften som en enorm sort monolit med blinkende blålys. Men den talte med en blød og behagelig kvindestemme, der var syntetiseret på basis af stemmen fra den kvindelige skuespillerinde Eliza Foss.
Den nye IBM AI-computer, der har fået navnet Project Debater, havde været under udvikling i seks år som en direkte efterkommer af den Watson-computer, som i 2011 besejrede flere menneskelige modstandere i quizzen Jeopardy. Watson har også været brugt til at assistere i kræftbehandling og diagnose, hvor IBM har ladet den trække på et vidensgrundlag på flere hundrede millioner artikler og afhandlinger, der er gennemgået og godkendt af eksperter.
Debatten i Cambridge drejede sig dog hverken om underholdning eller lægelige spørgsmål. Aftenen skulle afsløre, om en intelligent maskine ville være i stand til at argumentere for og imod et givet emne med samme indsigt, kløgt og overblik som erfarne menneskelige debattører.
Er AI til gavn?
Emnet for aftenen debat var såmænd, om kunstig intelligens vil være til glæde og nytte for menneskeheden eller det modsatte. På den ene side kan AI styre førerløse biler og samle smart cities, men man kan også hævde, at AI gør mange mennesker arbejdsløse eller ligefrem truer hele menneskehedens eksistens.
Dysten foregik på den måde, at Project Debater forinden var blevet fodret med input fra over 1100 studerende på Cambridge University, og computeren fik nu 15 minutter til at gennemgå disse bidrag og sammenfatte et 4 minutters oplæg. Dernæst skulle maskinen på skift fremsætte en række korte og konkrete påstande på højst 36 ord om emnet, som debatpanelet så skulle forsvare eller gendrive.
De menneskelige debatdeltagere var opdelt i to hold hver sammensat af en professor og en mester-debattør, der forud var udvalgt til at skulle argumentere for og imod maskinens udsagn. På det hold, der skulle støtte påstanden om, at AI var potentielt skadelig, var ingen ringere end den 32-årige indisk fødte Harish Natarajan, som er indehaver af verdensrekorden for flest sejre i debatkonkurrencer samt tidligere VM-finalist og europæisk mester.
De to hold blev først gjort bekendt med debatemnet, kort før duellen gik i gang og havde derefter ligeledes 15 minutter til at forberede en 4 minutters indledningstale samt 4 minutter til at svare for og imod på hver af IBM-computerens påstande. Hverken mennesker eller computer havde adgang til internettet under debatten, der snart bølgede frem og tilbage med svar og modsvar.
Computer mod menneske på ord. Undervejs viser en diskussionsmåler, hvordan publikum opfatter ”stillingen” i debatten. Emnet her er sociale medier.Som et argument mod kunstig intelligens fremførte Project Debater, at AI ikke ville kunne forventes at træffe etisk rigtige beslutninger, for moral og empati er udpræget menneskelige egenskaber. Men Project Debater kunne også omvendt indvende, at kunstig intelligens ville være til stor nytte, fordi den kunne overtage en masse kedelige rutineopgaver.
Computeren bragte også det argument til torvs, at kunstig intelligens kun kan foretage bestemmelser, som er del af dens programmering. Efter hver sådan påstand var de to debathold på banen med argumenter og modargumenter til støtte for deres holdning, og duellen sluttede med en to minutter lang sammenfatning og konklusion fra såvel computer som øvrige debatdeltagere.
Forløbet viste, at Project Debater let kunne skelne, om de 1100 basisinput var for eller imod AI, ligesom computeren demonstrerede, at kunstig intelligens rent faktisk er i stand til at genkende, hvad et argument går ud på, selv om det er fremsat med brug af vidt forskellige ord, begreber og formuleringer. Undervejs havde IBM-maskinen også råd til at affyre en vits eller to, der dog blev hentet fra en database med et bredt udvalg af jokes.
Klogere med årene
IBM Project Debater gennemførte sin første debat tidligt i 2016. På det tidspunkt rakte dens evner næppe over grundskolens niveau. I 2017 lå den på gymnasieniveau. I 2018 lå computerens formåen på professionshøjskoleniveau. Og i 2019 demonstrerede den i de debatter, vi beskriver her, sine evner på universitetsniveau.
Project Debater er på udstillinger mv. åben for forslag fra publikum og sådan modtog den indlæg fra studerende før debatten.Har tidligere fået bank
Project Debaters argumenter var desuden let forståeligt formuleret og nydeligt opdelt i temaer, men debatten afslørede også teknologiens begrænsninger. For eksempel var argumenterne ikke altid grammatisk korrekte, ligesom maskinen forfaldt til at fremsætte påstande, som den ikke kunne argumentere tilstrækkeligt fyldestgørende for og drog flere gange forsimplede konklusioner, hvilket ivrige menneskelige debattører dog også kan forfalde til.
I en tidligere mand mod maskine-debat i februar 2019 med deltagelse af Harish Natarajan, hvor det blev diskuteret, om børnehaver skulle modtage statsstøtte eller ej, lykkedes det ikke rigtigt Project Debater at fremsætte tilstrækkeligt overbevisende argumenter, og en del af dens indlæg forekom ydermere rodede og nogle gange direkte malplacerede.
For eksempel gemte den sine mest tungtvejende argumenter til den afsluttende sammenfatning, hvor diskussionen reelt var forbi. Så efter bare 25 minutter erklærede publikum Harish Natarajan for vinder af debatten. Men samtidig roste tilskuerne Project Debater for at være bedre til at give generel information om emnet og fremhævede derudover debatcomputerens humoristiske sans.
Mesterdebattøren Harish Natarajan (th.) har tidligere været oppe imod Project Debater i en duel om statsstøtte til børnehaver.Cambridge Union-debatten endte med, at publikum stemte om resultatet med 52,1 procent stemmer for, at AI nok vil gøre mere skade end gavn. Harish Natarajan viste dog respekt og konkluderede, at nok manglede maskinens argumenter stadig videnskabelig kvalitet, men han medgav også, at IBM-computeren var i stand til at fremsætte en ganske varieret vifte af synspunkter i den seneste debat.
Måske havde det sin rod i, at den denne gang baserede sin argumentation på uvildige bidrag skrevet af mennesker frem for en database med blandede tekster og dokumenter, som den havde brugt under debatten om statstilskud til børnehaver. Det ville på den led være ideelt, om IBM ville udvikle Project Debater til at kunne faktatjekke sine argumenter, før maskinen fremsatte dem, men denne mulighed er endnu ikke indbygget.
Flere Watson’er i fremtiden
Men IBM arbejder fortsat på at udvikle nye AI-computere. I første omgang kommer det til at dreje sig om to Watson-produkter betegnet Watson Assistant og Watson OpenScale. Assistant anvendes i dag som motor i intelligente chatbots, mens OpenScale anvendes til udvikling og træning af machine learning-modeller og netværk i virksomheder.
Senere vil IBM også lancere Watson Knowledge Studio og Watson Natural Language Understanding. Det vil ske under det nye IBM-program ”IBM Cloud Private for Data,” der består af en række prækonfigurerede mikrotjenster baseret på IBM’s Cloud Private-cluster.
Alt i alt er der ingen tvivl om, at AI-baserede computere kommer til at spille en større og større rolle. Teknologien vil eksempelvis kunne udnyttes af firmaer til at gennemgå og fortolke kundefeedback eller til at udregne, hvordan tusinder af medarbejderes opfattelse kan ændres gennem passende argumenter for at kunne tilpasses en eventuel ny firmapolitik.
Måske vil IBM også udvikle den intelligente computers evner til at blive verdens bedste sælger. Er det svært at sige nej til en sælger i dag, vil det blive så meget sværere, hvis sælgeren hedder Project Debater.