Home » Erhverv » Kun en god seng er vigtigere end hurtig Wi-Fi
Kun en god seng er vigtigere end hurtig Wi-Fi

Kun en god seng er vigtigere end hurtig Wi-Fi

Share

Hurtigt trådløst internet er nøglen til tilfredse hotelgæster. Faktisk er kun sengens kvalitet vigtigere. Det ved de i hotelkæden Brøchner Hotels, som er i færd med at outsource it-drift og netværk for at få gladere kunder og – som noget helt nyt – større viden om gæsterne

Hvad er vigtigst for hotelgæsten anno 2019 – er det morgenmaden, badeværelset eller måske tv på værelset? Nej. Det allervigtigste er sengen. Men dernæst er det helt afgørende for gæsternes tilfredshed, at hotellet har et effektivt trådløst netværk.

Det forklarer Toke Leth Svensson, it-manager i den ekspanderende hotelkæde Brøchner Hotels.

Her er man netop nu i færd med at outsource al it-drift – herunder det trådløse net i kædens seks hoteller – og at lægge data og servere i cloud. Det sker i samarbejde med drift- og supportspecialisten Sentia.

”Det trådløse netværk har ekstrem høj prioritet. Det er afgørende for kundetilfredsheden. Derfor skal vi have en supergod dækning på alle værelser på alle vores hoteller. I dag kommer gæsterne med i gennemsnit 2,4 devices. Det stiller store krav til det udstyr, vi sætter op,” forklarer Toke Leth Svensson til Alt om DATA.

Gæsterne skal kunne streame

Samtidig fylder streaming mere og mere. På Brøchner Hotels’ nye Hotel Ottilia i Carlsberg Byen er der ind imellem op imod 100 mennesker, som samtidig streamer tv, for eksempel fra Netflix.

”Streaming fylder mere og mere. Det vil vi gerne omfavne. Vi kan sætte et fjernsyn op med 50 kanaler, men det er der ikke mange, som ser. Gæsterne kan nemlig ikke se deres egne landes kanaler. I stedet bringer folk deres eget ”tv” med i form af deres tablet eller smartphone. Derfor har vi valgt at skrue ned for antallet af kanaler på vores tv’er og i stedet gøre det nemt at streame til dem – ved for eksempel at tilbyde Chromecast på alle vores værelser,” siger Toke Leth Svensson.

Man kan hygge sig, mens man nyder en streamet film, på Brøchner Hotels’  værelser.

Man kan hygge sig, mens man nyder en streamet film, på Brøchner Hotels’
værelser.

Sentia har lagt en 10 gigabit-infrastruktur ind på hvert hotel, så langt de fleste gæster kan få en download-hastighed på 300 megabit.

Se også:  Sony vil lade dig lytte til musik i 360 Reality Audio

Der er flere grunde til, at Brøchner Hotels har valgt Sentia som leverandør af drift og support. En af dem er, at Sentia er en 24/7-virksomhed, forklarer kædens it-manager.

”Vi skal have døgnsupport på vores netværk. Hotellet lukker jo aldrig. Modsat mange andre steder er der flest gæster på vores netværk mellem klokken 21 og 01. Netværket er faktisk mest belastet omkring klokken 23. Derfor skal vi have en partner ind, som har denne type support uden for normal arbejdstid, uden at det koster ekstra. Det er en væsentlig årsag til, at vi valgte Sentia,” fortæller Toke Leth Svensson.

Netværk gør hotellet klogere på gæsterne

Netværkssystemet på hotellerne er bygget op omkring Cisco Meraki-løsninger. Og det giver helt nye muligheder for at forstå, hvad gæsterne har brug for.

Se også:  Dansk designer sælger fremtidens tv til forrygende pris

For eksempel kan man ved at aflæse den trådløse kommunikation fra gæsternes mobiltelefoner lave heatmaps over hotellets fællesområder. Det sker ved at aflæse de enkelte telefoners Mac-adresse. Det betyder, at hotellet kan tælle, hvor mange gæster der kommer udefra, hvordan de bevæger sig rundt, og hvor de opholder sig.

Kameraerne kan skabe anonyme heatmaps, der kan udnyttes til at forbedre kundernes oplevelse af hotellerne.

Kameraerne kan skabe anonyme heatmaps, der kan udnyttes til at forbedre kundernes oplevelse af hotellerne.

”Det har stor værdi for os, for de informationer kan vi bruge til at skabe gode gæsteoplevelser og justere vores koncept. Vi kan se, hvor gæsterne foretrækker at være,” siger it-manager Toke Leth Svensson.
Han understreger, at registreringen er helt anonym.

”Vi kender ikke personerne bag Mac-adresserne, og det er vi heller ikke interesseret i at vide. Det er de generelle data, vi kan bruge til noget,” forklarer han.

Brøchner Hotels har også indkøbt Meraki-kameraer. De kan bruges til at tælle, hvor mange der kommer og går. De kan endda bruges til at få et alders- og kønsgennemsnit for gæsterne.

”Det er utrolig nemt at arbejde med. Dataene kan trækkes ud som både tal, grafer og lagkagemodeller. Det er nyt, at man kan bruge anonyme data på denne fremadrettede måde. Og det giver os helt nye muligheder for at skræddersy oplevelsen for vores kunder.” forklarer han.

Overlader hele driften

Det er ikke kun gæsternes netværk, der er lagt i hænderne på Sentia. Også driften af it-infrastrukturen og data på servere er rykket ud af hotellerne og op i cloud hos Sentia i en managed løsning.

TAGS
Brøchner Hotels
hotel
streaming

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S