Home » Bærbar computer » Kulfiberbaseret Ultrabook rykker ved vanerne
Kulfiberbaseret Ultrabook rykker ved vanerne

Kulfiberbaseret Ultrabook rykker ved vanerne

Share

Lenovo har sendt en ny udgave af sin high end-Ultrabook, X1 Carbon, på markedet. Hardwaren er ændret, og tastaturet er nytænkt

Lenovos ThinkPad X1 Carbon Touch minder overfladisk meget om forgængeren med samme navn. Den 14″ bærbare Ultrabook er igen udstyret med et chassis, hvor overdelen er fremstillet af kulfiber, hvilket er med til at gøre denne Ultrabook så let, som den er.

ThinkPad X1 Carbon starter ved en vægt på 1,28 kg. Den testede version med touchskærm vejer i stedet 1,42 kg og koster selvfølgelig mere end den tilsvarende model uden touchskærm.

[pt id=’2032945′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Lille og ufattelig let konstruktion i fremragende kvalitet. Nytænkning forbedringer og enkelte små knaster.”‘]

Lille og ufattelig let konstruktion i fremragende kvalitet. Nytænkning, forbedringer og enkelte små knaster.

Den testede udgave er en meget let, men kraftfuld Ultrabook, der i sammenklappet tilstand er fuldstændig vridningsstabil takket være kulfiberkonstruktionen samt intern afstivning af selvsam-me materiale.
En tykkelse på cirka 16 mm gør det overordentligt let at få plads til den i tasken. Det er en velkonstrueret bærbar, der har mange fortrin. Den er en glimrende, omend meget dyr, kompagnon til den, der ofte er på farten.

Noget er ændret

Der er sket en del siden forgængeren. Den største ændring har dog med tastaturets opbygning at gøre. Lenovo har slet og ret fjernet tasten [Fn] og elimineret rækken af funktionstaster bag tastaturet.
I stedet har Lenovo fundet på det adaptive tastatur, der overtager de traditionelle funktionstasters rolle. Det er et bånd, der løber langs bagkanten af tastaturet, som er dækket ef Gorilla glas, og her kan man via touch vælge mellem de forskellige funktioner.

Se også:  Lenovo Yoga S940 er blandt årets bedste bærbare

Ordet adaptive signalerer, at det ikke er et statisk tastatur, men fire forskellige bånd, der præsenterer brugeren for forskellige valgmuligheder, alt efter hvad brugeren foretager sig.
Mulighederne gælder hjem, webbrowser, webkonference og funktion. Man kan manuelt skifte mellem de fire tilstande ved at trykke på touchfeltet ‘Fn’ helt til venstre på tastaturet.

Det kan kræve lidt tilvænning at benytte det adaptive tastatur, men det virker ganske godt efter lidt tid.
Hvad der kan støde lidt mere, er de ændringer, som omhandler selve tastaturet. Tasten Backspace er blevet meget mindre. Tasterne Home og End er flyttet over til venstre, hvor Caps Lock-tasten plejer at være. Den er erstattet ved, at man kan dobbelttappe på Shift-knappen, heldigvis med indbygget LED for valgt tilstand.
Ellers er der en række genvejskombinationer, der er ændrede, og ikke altid til det lettere.

Se også:  Lenovo lancerer lette Yoga-computere med lang batteritid og stor ydelse

Kvik og fantastisk i brug

ThinkPad X1 Carbon kan styres med fingrene direkte på skærmen. Det er dog mindre vigtigt. I brug er det specielt det fantastiske tastatur med semiblødt, men resolut feedback, der overbeviser.

Clickpad fjedrer, men giver fornuftig kontrol trods lang vandring.
Skærmen er lysstærk med en god touchfunktion og en opløsning på 2560 x 1440 pixel. USB 3.0 og 2.0, HDMI, mini-displayport og proprietær LAN-port med adapter imponerer ligesom indbygget 3G- eller 4G-modem, dual band 802.11ac og Bluetooth 4.0.

Der er fingeraftryksscanner, NFC samt understøttelse af vPro-funktioner.
Det er samtidig en kvik bærbar med en Intel Core i7-4450U dual core-processor på 1,50 GHz, der understøtter Hyper Threading. Der er 8 GB ddr3-ram og 256 GB ssd fra Samsung. I PCMark 7 scorer den 4927 PCMarks, ikke mindst grundet den hurtige ssd.

Batterilevetiden burde have været bedre for typen. Powermark viser en batterilevetid på 3 timer 8 minutter ved balanceret energispareplan.


Lenovo ThinkPad X1 Carbon Touch
  • Batterilevetid
  • Skærm
  • Ydelse
  • Features
  • Pris
4.5

Alt om DATA siger

ThinkPad X1 Carbon Touch er en velkonstrueret og udstyrsrig bærbar med et rigtigt godt tastatur. Nogle tastaturændringer er lidt ærgerlige, men i alt en virkelig god bærbar med fin batterilevetid.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
Bærbar computer
lenovo

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S