Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ford giver nye bilmodeller øjne i nakken

En opdateret blindvinkelassistent i Fords Kuga-modeller sørger for automatisk at rette bilen op, hvis du er ved at kollidere med et køretøj, som kommer bagfra.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vejen til den selvkørende bil er lang og kringlet, men kilometer for kilometer nærmer den sig. Moderne biler får et stigende antal automatiserede funktioner – blandt de seneste, praktiske løsninger er de nye funktioner Blind Spot Assist og Intersection Assist i bilproducenten Fords Kuga-modeller.

Den første er en udvidelse til Fords velkendte blindvinkelsassistance, mens den anden automatisk kan nødbremse ved bevægelse i modkørende vognbane.

Blind Spot Assistance gør, at sikkerhedsteknologien BLIS (Blind Spot Information System) ikke længere blot advarer om trafikanter i den blinde vinkel med blink i sidespejlet. Hvis en forbipasserende befinder sig i den blinde vinkel, mens man selv er ved at trække ud, kan Blind Spot Assistance nemlig undgå en potentiel kollision ved selv at trække i rattet og føre bilen stille og roligt tilbage.

Den nye blindvinkelsteknologi har radarsensorer, der 20 gange i sekunder scanner parallelle vognbaner op til 28 meter bag bilen, når bilens hastighed er mellem 65 og 200 km/t. Systemet kan automatisk gribe ind, hvis det registrerer, at man er i færd med at skifte vognbane, mens der er en anden trafikant i den blinde vinkel. Systemet fungerer ved, at et kamera overvåger vognbaneafmærkningerne.

Automatisk nødbremse

Ford introducerer også en anden avanceret sikkerhedsteknologi i Kuga ved navn Intersection Assist (det er ekstraudstyr). Systemet kan ved hjælp af bilens radarer og frontkamera varsle om modkørende trafik. Teknologien kan bremse bilen automatisk, hvis man eksempelvis er ved at krydse en modkørende vognbane ved venstresving i et kryds. Intersection Assist virker ved hastigheder på op til 30 km/t, oplyses det.

Da Intersection Assist ikke afhænger af at registrere vognbaneafmærkninger eller lignende, kan teknologien også gribe ind i andre situationer med modkørende trafikanter, såsom på parkeringspladser eller andre lignende områder, hvor trafikken er tilfældig.

Begge sikkerhedsteknologier har været tilgængelige i Kugaer bygget fra juni i år og fungerer både i dagslys og i mørke, når forlygterne er tændt.

”Vi har alle prøvet at blive overrasket af en bil, der pludselig befandt sig i vores blinde vinkel. Derfor har vi udviklet Blind Spot Assistance, som nærmest er som at have øjne i nakken. Teknologien kan forhindre, at et lille øjebliks uopmærksomhed ikke fører til et uheld,” forklarer Glen Goold, som er chief programme engineer for Ford Kuga.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere