Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Krisen er ikke ovre for Huawei - parat til at klare sig uden amerikanerne

Selvom det hele så ud til at løse sig, er Huawei ikke fjernet fra Trumps sorte liste, og ingen ved om det kommer til at ske. Men Huawei vil stadig producere Android-mobiler og mener at de uden amerikanske leverandører vil kunne klare sig mindst ligeså godt som hidtil.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der var forsoning i luften, da Trump forrige weekend åbnede op for handel med Huawei igen. Men det var kun en kattelem. For det er udelukkende produkter de også kan skaffe sig udenfor USA, at Huawei må købe. Adgangen til Android og til diverse chipdesigns er således stadig lukket, og selvom Trump hævdede han ville fjerne dem, er Huawei fortsat på den såkaldte Entity List, der forbyder handel med producenten.

At Huawei er ved at være godt trætte af situationen, kan man sagtens forstå, ikke mindst fordi usikkerheden og spekulationerne rammer salget hårdt. Nu kommer producenten derfor med et forsøg på en afklarende udmelding om hvor lidt de egentlig har brug for amerikanerne og hvor mange af de essentielle komponenter til deres smartphones og øvrige produkter, der kan skaffes udenom USA.

Vil fortsætte med Android

I en pressemeddelelse fortæller den danske direktør RenKe, at Huawei har tænkt sig at fortsætte med at lave Android-mobiler, med Google i ryggen eller ej. Android bygger nemlig på open source, og de vigtigste komponenter er derfor tilgængelige for alle. Desuden har Huawei været så involveret i udviklingen af Android, at det vil være forkert at udelukke dem.

”Selvom Google har suspenderet Huaweis adgang til Android-opdateringer for at leve op til den amerikanske regerings sortliste, mærkes effekten kun på den korte bane. Open source-komponenten i Android-systemet betyder, at Huawei ikke kommer til at forlade Android-markedet,” siger RenKe.

Huawei er dog igang med et alternativ til Android, som vil kunne tages i brug, hvis det skulle blive nødvendigt.

USA kun en meget lille brik

Huawei er heller ikke i tvivl om, at de på hardwarefronten vil kunne klare sig fint uden amerikanerne. Kun 0,9 procent af komponenterne i deres nye topmobil P30 Pro kommer fra USA. De resterende 99 procent kommer fra andre lande, såsom Kina, Japan, Sydkorea og EU-landene.

Den vigtigste komponent er chipsættet, som er produceret af Huaweis eget selskab, HiSilicon. Huaweis chips bygger imidlertid på ARM-arkitekturen, som handelsforbuddet udelukker dem fra, men producenten mener tilsyneladende, at de har forbedret denne arkitektur så meget, at de uden adgang til nye designs vil fortsætte med at være i front. Muligvis vil de gå helt over til deres egne designs engang i fremtiden.

For at anskueliggøre hvor lidt Huawei har brug for USA, nævner producenten en række muligheder for at sikre sig komponenter andre steder. Huawei vil kunne:

• Købe lagerchips (memory og flash memory) fra Samsung og Hynix i Sydkorea, Toshiba i Japan samt Yangtze Memory Technologies og ChangXin Memory Technologies i Kina.
• Købe skærme fra Samsung og LG i Sydkorea, JDI og Sharp i Japan samt BOE og Tianma i Kina.
• Indkøbe kameramoduler fra Sony i Japan, Largen i Taiwan samt Sunny Optical Technologies i Kina.
• Købe audio chips fra AAC og Goertek i Kina.
• Arbejde sammen med TSMC i Taiwan og SMIC i Kina om fremstillingen af chipsæt.
• Arbejde sammen med Foxconn i Taiwan om fremstillingen af smartphones.

Det virker således som om Huawei er begyndt at se i øjnene, at der reelt er en mulighed for at krisen ikke løser sig, og man må begynde at tænke USA ud af billedet. Attituden er derfor ændret til "så er I heller ikke vigtigere, vi kan sagtens klare os uden".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere