Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kridt danseskoene

Dance Central giver en fantastisk oplevelse, der passer perfekt til Kinect-konceptet – om du spiller alene eller sammen med andre.

Af Kasper Nesager, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Med stærk appeal til teenagere og opefter, byder Dance Central på et lettilgængeligt og rytmisk gameplay.

Med mere end 30 forskellige sange fra den elektroniske scene, hip hop, funk og pop, skal du vælge et nummer at danse til, hvorefter du bliver præsenteret for en danser, hvis bevægelser du skal spejle dig i.

Det er nemt at gå til. Du bliver præsenteret for en oversigt af dansebevægelser, du skal udføre, og de bevægelser du skal lave bliver highlightet i oversigten, mens du ligeledes kan følge danseren på skærmen.

Det kræver lidt øvelse at få fem ud af fem stjerner eller opnå firedobbelt pointscore som følge af uafbrudte korrekte dansetrin, men hvis du synes de sociale musikspil er underholdende, vil du bruge en del tid på Dance Central.

Der er ingen forsinkelser i Kinects opfattelse af dine bevægelser, til de bliver overført på skærmen, det er nemt at finde rundt i, mens det altid er indbydende at svinge arme og hofter i takt til Lady Gagas Pokerface eller Funky Town.

DATATID MENER:

Spiller du sammen med andre, får I et grineflip af at se replay videoerne.