Home » Gratis software » Kreativ billedorganisering
Kreativ billedorganisering

Kreativ billedorganisering

Share

JetPhoto Studio er et gratis program med et væld af smarte features til organisering og udgivelse af dine fotos

Hvis du er typen, der flittigt skyder løs med dit kamera og gerne deler dine billeder på nettet, kunne det være du skulle taget et nærmere kig på det gratis program JetPhoto Studio. Her får du nemlig en række smarte værktøjer til at organisere dine fotos og dele dem via webtjenester som Flickr og Google Maps.

Programmet er nemt og brugervenligt at gå til og du får et væld af muligheder for at sortere og kategorisere dine billeder. Du kan importere dine billeder ind i programmet gennem browsermenuen eller trække den direkte ind fra mapperne.

Så snart de er inde i programmet bliver de kategoriseret efter dato, således at du kan gå over i den venstre menu og se hvilke datoer, du har billeder fra – klik på datoen og billeder fra den dag kommer i fokus.

Se også:  Her er de bedste gratis-programmer lige nu

I den venstre menu har du desuden mulighed for at se oplysninger om de enkelte fotos, lave noter samt at geotagge dine fotos. At geotagge vil sige, at du kan angive præcis hvor i verden dine billeder er taget. Når du har markedet et billede får du mulighed for at gå ind på et kort og vælge placeringen. Det kan enten gøres automatisk med en GPS eller manuelt ved at klikke sig frem på kortet.

Når det er gjort kan du vælge at lave et Google Map galleri eller få dine billeder vist på Google Earth. Det første er dog kun muligt med købe-versionen af JetPhoto Studio, og det andet kræver at du har Google Earth installeret (det er gratis).

Ønsker du bare at lave dit eget personlige kort over billederne, kan du se placeringerne ved at klikke på ”Map” i bjælken over billeder. På dette kort vil billederne dukke op efterhånden, som du placerer dem.

Se også:  Guide: Få en bedre e-mail-løsning helt gratis

Der er dog også mulighed for at arrangere dine fotos på mange andre måder. Du kan eksempelvis lave baggrundsbilleder til din desktop eller telefon samt slideshow med baggrundsmusik, screensaver, flash-galleri til Flickr og meget andet.

Programmet giver desuden mulighed for at beskære billederne samt at redigere dem med forskellige effekter, før man gemmer dem i sit galleri.

Det hele foregår utroligt let og intuitivt. Det hele er simpelt og brugervenligt sat op, og man føler sig fuldstændigt hjemme i programmet allerede første gang man bruger det.

Til fotografen, der ønsker at gøre lidt mere ud af sine billeder, og dele dem på spændende måder, er JetPhoto Studio således særdeles anbefalelsesværdigt.


JetPhoto Studio 4.7
  • Features
  • Brugervenlighed
4.5

Alt om DATA siger

Til fotografen, der ønsker at gøre lidt mere ud af sine billeder, og
dele dem på spændende måder via nettet, er JetPhoto Studio
særdeles anbefalelsesværdigt.

Sending
User Review
3 (1 vote)
TAGS
AOD Download
JetPhoto Studio

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S