Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kraftfuld "mini-mobil" fra Huawei

<strong>Huawei Nova har kompakt design men avanceret kamera, kraftfuld performance og en pris, der er til at have med at gøre</strong>.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Huawei spytter den ene smartphone efter den anden ud i øjeblikket. Har du efterhånden svært ved at følge med, er det forståeligt nok. 

Det er da også marginaler der adskiller P9, Honor 8 og den helt nye Nova, som blev lanceret på IFA-messen i sidste uge. Alle kan på sin vis siges at være topmobiler, med specs i den tunge ende af skalaen, men samtidig med priser, der er væsentligt lavere end de fleste konkurrenter.

Nova er den mindste af dem. Med en skærm på 5" virker det dog en anelse overilet at Huawei ligefrem markedsfører den som en kompakt mobil - den er stadig væsentligt større end en standard iPhone 6S. 

”Mange smartphonebrugere sætter pris på de større skærmstørrelser, der har vundet frem de senere år, men vi har også set en stigende efterspørgsel på smartphones med en mindre skærm, uden at gå på kompromis med kvalitet og brugeroplevelse. Novas unikke design gør den mere handy end de fleste moderne smartphones, men der er bestemt ikke sparet på indmaden bare fordi, det ydre er blevet lidt mindre,” forklarer Thor Gøtz, direktør for Huawei Consumer BG.

Elegant design

Novas kurvede og ergonomiske design er ifølge Huawei inspireret af moderne arkitektur. Vi har haft mobilen i hånden og må da også erkende, at der virkelig er tale om en lækker og veldesignet mobil. 

En Snapdragon625 otte-kernet processor holder mobilen kørende, mens et 3.020mAh batteri med Smart Power 4.0 teknologi sikrer dig strøm til ikke mindre end 5 timers uafbrudt Pokemon Go (som åbenbart er blevet universel reference for batterimåling).

Nova er også udstyret med den nyeste generation af 3D-fingeraftrykslæsere, som øger sikkerheden og giver muligheder for eksempelvis at tage selfies med én hånd.

Med mobilen følger DTS-høretelefoner, som skal give autentisk 3D-lyd i samme kvalitet som en hjemmebiograf.

Kraftfuld kamera

Den nye Nova smartphone har et kraftfuldt 12 megapixel frontkamera med hurtig autofokus, som skal give gode billeder under de fleste lysforhold.

Nova forventes på markedet inden for de næste par måneder. Prisen er endnu ikke helt på plads, men Huawei fortæller, at den vil være under 3.500 kroner.

Den nye Nova-mobil ledsages af Nova Plus, som dog ikke kommer til Danmark.

Specifiktarioner for Huawei Nova

Størrelse

Højde: 141.2mm; Bredde: 69.1mm;

Dybde:7.1mm; Vægt: 146g

Skærm

5.0” FHD, 2.5D kurvet glas

Eye protection mode

CPU

Snapdragon625, Octa-core 2.0GHz

Operativsystem

Android 6.0

Emotion UI

EMUI 4.1

Hukommelse

32GB ROM, 3GB RAM

Kamera

Bagside: 12MP (1.25μm, PDAF & CAF)

Front: 8MP

4K Video

Beauty makeup 2.0

Batteri

3,020 mAh

Port

USB Type-C

Funktioner

Knuckle sense teknologi (efter softwareopdatering)

3D Fingerprint

DTS Headphone: XTM

gyroscope

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere