1 Meazure
Opmåling af Windows-elementer
Med dette fine program kan du opmåle elementer på din Windows-skærm. Hvor tit har man ikke savnet den mulighed? Der er indbyggede linealer og mulighed for at inddele skærmbilledet i et gitter af kvadrater af forskellige størrelser. Du kan måle vinduer eller bestemte områder af vinduet ved brug af programmets forskellige værktøjer. Der er også indbygget zoom-vindue, hvor et udvalg af skærmen vises i op til 32 ganges forstørrelse. Ud over at kunne foretage opmålinger i pixels, centimeter eller andet er der visning af rgb-koden for de anvendte farver, og du kan tage skærmbilleder.
________________________________________________
2 Zettlr
Tekstredigering uden menuer
Zettlr er dette nummers foretrukne program – af flere årsager. Der er tale om et tekstprogram – et multiplatforms-program af open source-typen til både Windows, Linux og Mac. Zettir retter sig mod flere typer af brugere. Det kan være forskere, journalister eller andre, der har brug for en platform, hvor man ganske enkelt kan skrive tekst og formatere denne tekst, uden at tesktmarkeringen kan ses ud af dokumentet. I modsætning til traditionelle tekstbehandlingsprogrammer, hvor man tilføjer markering af forskellige tekstformater via menuer, er det tanken her, at alt som hovedregel foregår via tastaturet. Det er selvfølgelig noget af en omvæltning for os, der er vant til at anvende et traditionelt tekstbehandlingsprogram som eksempelvis Word. Men der er en omfattende dokumentation online, hvor man styk for styk kan sætte sig ind i Zettlrs funktionsmåde. Programmet tilbyder forskellige visninger, og hvis man har brug for at eksportere til avancerede pdf-formater, kan man installere LaTeX.