Home » Andet » Kortlæser til Apple Pay snart i Danmark
Kortlæser til Apple Pay snart i Danmark

Kortlæser til Apple Pay snart i Danmark

Share

iZettle introducerer en ny kortlæser, der understøtter Apple Pay, Google Wallet og kontaktløs betaling. Den rammer det danske marked indenfor de næste måneder

iZettle lancerer i dag sin næste betalingsterminal, der er et kompakt, bærbart stykke hardware, som både integrerer Chip & PIN og kontaktløse betalinger inklusiv out-of-the-box-support til Apple Pay.

iZettles nye kontaktløse kortlæser bliver fra i dag distribueret til udvalgte partnere i Storbritannien fulgt af en bredere lancering den 1. juni. Den nye kortlæser bliver gradvist introduceret på det globale marked, inklusiv Danmark, i de følgende måneder til en vejledende pris fra 850 kroner alt afhængigt af marked.

”Med denne lancering bliver iZettle den første virksomhed af sin slags til at kunne tilbyde Apple Pay– og kontaktløs betalingssupport til små erhvervsdrivende”, siger iZettles CEO og grundlægger, Jacob de Geer.

”iZettles nye kortlæser understøtter også andre mobile betalingstjenester som Google Wallet”.

Kontaktløse betalinger har været et varmt emne på betalingsmarkedet i årevis, men det er ikke indtil for nylig, at forbrugerne er begyndt at tage teknologien fuldstændig til sig. I Storbritannien, som er det sted i Europa, hvor kontaktløs betaling er mest udbredt, blev der i 2014 alene gennemført 319 millioner kontaktløse betalinger, hvilket var en stigning på 220 % i forhold til året før.

Se også:  Snart kan du bruge MobilePay udenfor Danmark

Der vil i nærmeste fremtid ske en stor udvikling i kontaktløse betalinger, især inden for betalingstjenester til mobile enheder, som Apple Pay, der benytter NFC.

”Apple ramte virkelig hovedet på sømmet med Apple Pay, som både virker til deres nye smartwatch og iPhone 6. Det er en brugeroplevelse ud over det sædvanlige at betale med Apple Pay”, siger Jacob de Geer. ”Jeg har selv prøvet Apple Pay, og jeg er overbevist om, at vi vil se et skifte i betalingsadfærd, som går væk fra plastik. Jeg venter med længsel på, at Apple lancerer Apple Pay uden for USA”.

”Siden smartphonen gjorde sit indtog, har alle længtes efter at komme videre fra at betale med kort og kontanter. Vi forestiller os en verden, hvor man kan lægge pungen derhjemme, og hvor et simpelt ’swipe’ med en telefon eller et ur er alt, hvad der kræves”, siger Jacob de Geer. ”Vi er nu ved at være der. Kontaktløse betalinger gør det endnu nemmere at betale, og transaktionstiden bliver væsentlig forkortet”.

Se også:  Nu er Dankort klar i Huaweis app-butik

En anden nyhed er, at iZettle i dag lanceres i Frankrig, som bliver virksomhedens ellevte marked. Det franske marked er et godt match med iZettle, da der her er et højt antal af kortbetalinger og et stort antal små- og mellemstore virksomheder. Mange af disse har indtil nu ikke haft mulighed for at tage kortbetalinger på en nem og hurtig måde.

Find billeder af den nye kortlæser her og se en Apple Watch-betaling med iZettle her.


TAGS
Apple Pay
betaling
izettle
mobilbetaling

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S