Home » Smart hjem » Koogeek [TEST]: Smarte elpærer og stikkontakter
Koogeek [TEST]: Smarte elpærer og stikkontakter

Koogeek [TEST]: Smarte elpærer og stikkontakter

Share

Koogeek har ingen fine fornemmelser, når det handler om at kommunikere med digitale assistenter. Producentens elpære og stikkontakt taler med alle de største og byder på gode funktioner til det smarte hjem.

Der er efterhånden ved at være mange spillere på markedet for smart home-produkter. Blandt dem, der forsøger at bane sig vej til de danske forbrugere i øjeblikket, er Koogeek, som kommer med et bredt udvalg af stikkontakter, sensorer, luftkvalitetsmålere og elpærer.  Vi testede stikkontakten P1 og elpæren LB1, der begge udmærker sig ved at understøtte de største digitale assistenter og smart home-systemer.

Styr på strømmen

Stikkontakten er skabt i ganske nydeligt design, hvid og med bløde former. Den kommer ikke til at genere øjet i et moderne stilbevidst hjem – måske lige med undtagelse af det farvestrålende lys i bunden, der dog kun lyser op, når man betjener kontakten manuelt. Og det er der jo i princippet ikke så megen grund til, når man både kan styre den via sin smartphone og tale til den via digitale assistenter.

Se også:  Philips Hue Filament [TEST]: Glødepæren er blevet smart

I Koogeek-appen kan man tænde og slukke stikkontakten, og der er mulighed for at programmere den til at tænde og slukke på bestemte tidspunkter. Skal radioen eller din kaffemaskine starte klokken syv om morgenen, så slut den i kontakten og opsæt en scene. Du kan også koble dine lamper i og få dem til at tænde og slukke med mellemrum, når du er ude, så det ser ud som der er nogen hjemme.

Appen giver også mulighed for at se, hvad de apparater, du kobler til kontakten, sluger af strøm, både nu her, samt over tid, angivet i en overskuelig graf. Det er således muligt at holde styr på, hvad et enkelt apparat eller en samling af apparater koster i strømforbrug.

Se også:  Philips Hue Sana [TEST]: Smart lys på væggen
Lækkert lys

LB1 er en lettere massiv dråbeformet pære med stor fatning. Formen gør, at den ikke er lige velegnet til alle formål, men Koogeek har også andre i sortimentet, hvis det er noget andet, man søger.

Når det gælder funktionalitet, er LB1 grundlæggende set ikke meget anderledes end eksempelvis Hue-pærerne, dog uden helt samme omfattende økosystem med særlige features. Men muligheden for at ændre lysstyrke, farvetemperatur og farver er der, og kan klares på ganske intuitv vis via en palette, du glider fingeren over.

Kogeek P1/LB1
  • Features
  • Funktionalitet
  • Brugervenlighed
  • Pris
  • Samlet

Dommen

»Uanset hvilken platform du er på, kan Koogeeks produkter stemme-styres og integreres med resten af dit smart home. De er nemme at sætte op og tilbyder et fint udvalg af funktioner. Priserne er tilmed ganske gode.«

Koogeek P1
Pris: 349 kroner
Output: 220 V AC, 10 A, 2500 W
Tilslutning: Wi-Fi (802.11b/g/n, kun 2,4 GHz), WPA eller WPA2
Kompatibilitet: iOS, Android, Apple HomeKit, Google Assistant, Amazon Alexa
Dimensioner: 65 x 65 x 90 mm
Vægt: 139 gram

Koogeek LB1
Pris: 299 kroner
Type: E27, LED, 8W (svarende til 60W)
Farvetemperatur: 2700K-6000K
Tilslutning: 2,4 GHz Wi-Fi
Kompatibilitet: iOS, Android, Apple HomeKit, Google Assistant, Amazon Alexa
Dimensioner: 60 x 136,5 mm
Vægt: 245 gram

Sending
User Review
0 (0 votes)
Her er den bedste dagspris på Koogeek P1EU Plug
TAGS
elpære
Kogeek
smart-pære
smart-stik
Stik

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S