Home » Andet » Kontroller luftstrømmen i kabinettet
Kontroller luftstrømmen i kabinettet

Kontroller luftstrømmen i kabinettet

Share

Intern luftstrøm: Vi går lige til sagen. Tro det eller ej, her skiller man virkelig fårene fra bukkene. Men hvorfor er det så kompliceret? Hvad er forskellen på et positivt og et negativt tryksystem?

 

Statisk tryk? Cfm? Det skal vi nok pakke ud for dig. Hvad enten din bekymring drejer sig om, hvilke ventilatorer der skal afkøle din maskine, eller om valget står mellem statisk tryk og ventilatorer med stor luftgennemstrømning, skal vi nok klare ærterne for dig.

Er den interne luftgennemstrømning virkelig så vigtig? I mange henseender er den vigtigere, end folk er klar over. Jo mere luft man cirkulerer, desto bedre temperaturer har man i kabinettet, og det giver mere sikre overclocks. Og så kan man jo altid imponere sin borddame med et indgående kendskab til ventilatorer. Det er bedre end “har du læst nogle gode bøger for nylig?”

 

1 Ventilatorretning

For det første skal du finde ud af, hvor luften bliver trukket ind, og hvor den bliver sendt ud igen. Det almindeligste er, at indtaget sker der, hvor bladene er eksponeret, mens siden med bjælkerne er der, hvor luften bliver sendt ud eller rundt i kabinettet.
 

2 Statisk tryk kontra luftstrøm

Det er vigtigt at kende forskel på en ventilator, der er statisk trykoptimeret og en luftstrøm-ventilator. Det nemmeste er at se på ventilatorbladene. Store og brede [Billede A]? Vi taler om statisk trykoptimering. Slank og spinkel? Så er den luftstrøm-optimeret. Statisk tryk er beregnet til at tvinge luft igennem smalle eller modstandsdygtige områder, mens luftstrøm-ventilatorer skubber større mængder af luft ind i kabinettet ved lavere tryk.

aod13_luft01

3 Behovet for statisk tryk

Vi skiller uden tvivl vandene her. Statisk tryk-ventilatorer er helt fantastiske til køleblokke, alt i en-kølere og cpu-heatsinks. Som regel har de enorme tårnkabinetter og deres kølere så kompakt et arrangement, at en statisk tryk-ventilator sagtens kan drage fordel af det højere tryk. Men det er ikke altid tilfældet. For kølere kan det afhænge af mængden af finner indeni, også kendt som fpi (fins per inch). Jo større tæthed, desto højere statisk tryk skal man bruge til at presse kølig luft igennem. Tag EKWB’s XE 240 mm-køler, for eksempel. Det er noget af en tyksak – den fylder 6 centimeter i dybden, og den har et fpi på blot 16 [Billede B]. Hvis man imidlertid tager PE-udgaven, der kun fylder 2,8 centimeter, ser man, at den har et fpi på 38. I dette scenario vil det være langt bedre at bruge en statisk tryk-ventilator. Med den førstnævnte køler ville det ikke hjælpe stort, fordi tætheden er for lav.

aod13_luft02

 4 Hvornår skal man bruge en luftstrøm-ventilator?

Det er lidt nemmere at svare på. Medmindre man vil lave en temamaskine, hvor alle ventilatorer er ens, bør man altid vælge en luftstrøm-ventilator. Det er ikke så indviklet, som det lyder – de fleste firmaer leverer både statisk tryk- og luftstrøm-udgaver. Tag for eksempel Corsairs AF120- og SP120-serier. Hvis ens køler er på mindre end 18 fpi, kan man spare nogle penge ved at anskaffe en luftstrøm-ventilator i stedet for en statisk tryk-udgave, for den vil ikke give bedre ydelse.

 

5 Hvad er nu det med RPM?

RPM – omdrejninger i minuttet – gælder her ligesom i en forbrændingsmotor. Jo højere omdrejningstal, desto bedre ydelse, men der er en pris at betale. Noctuas NF-F12 IPPC-ventilatorer er et godt eksempel. De findes i to udgaver (tre, hvis man medregner IP67-versionen): en på 3000 rpm og en på 2000 rpm. Den på 3000 skubber 109,8 cfm (kubikfod pr. minut) luft, og den har et fænomenalt statisk tryk på 7,63 mm H2O. Men ved fuld styrke får man også en masse støj: 43,5 dB(A), og det er slemt. Sammenlign det med 2000 rpm-udgaven, og vi er nede på 71,7 cfm luft og et statisk tryk på 3,94 mm H2O. Fordelen? Man kan nyde 29,7 dB(A) i stedet, og det svarer omtrent til den Corsair-ventilator, man finder i H100i.

6 Hvordan kan man reducere støjniveauet?

Bortset fra at købe langsommere ventilatorer (1500 rpm eller mindre) kan man bruge støjsvage adaptere, der reducerer den spænding, som driver ventilatoren. Man kan også bruge pwm-udgaver (pulsbreddemodulation) i stedet, således at man kan styre ventilatorhastighederne præcist via kontrolsoftware på skrivebordet. Man kan også installere ventilatorer med gummmibeslag [Billede C] i stedet for den traditionelle ventilatorskrue. Man kan desuden satse på et støjsvagt kabinet, altså et, der bruger støjdæmpende materiale. Et eksempel er Fractals Define R5. Selvom sidepanelerne uundgåeligt vil være tungere, vil konstruktionen mindske støjende vibrationer markant på grund af det støjdæmpende materiale. Endelig er der mulighed for at bruge en ventilatorcontroller som for eksempel Phanteks pwm-hub. De fleste af dem gør det muligt at tilslutte både pwm- og 3-nåls ventilatorer direkte, hvorefter de bliver styret af en enkelt tilslutning eller af software på selve bundkortet.

aod13_luft03

7 Hvad betyder alle disse tal?

Man får det bedste overblik over tallene ved at sammenligne flere forskellige ventilatorer på en god forhandlers website. Men for nu at gøre det kort: Man måler ofte statisk tryk i mm H2O (2,2 er gennemsnittet), og jo højere desto bedre. Luftstrøm måler man i cfm (70-80 er gennemsnittet), og højest er stadig bedst. Støjniveau bliver målt dB(A), idet 16 er supertyst, 30 svarer til en almindelig cpu-køler ved fuld belastning, og 40 tyder på et jordskælv i kabinettet (sådan cirka).

8 PulsbreddeModulation (PWM)

Pwm-ventilatorer står for omkring 30 procent af alle ventilatorer i dag. I stedet for at bruge 12 V, 7 V eller 5V til at trække ventilatorerne gør den ekstra pin [Billede D], at bundkortet kan variere den spænding, der driver ventilatoren. På den måde kan det styre ventilatorens hastighed med utrolig præcision.

aod13_luft04

9 Hvad er negativt og positivt tryk?

Disse begreber refererer til den måde, hvorpå kabinettet er arrangeret. Det lyder latterligt, men når man sætter vantilatorer ind i en maskine, skaber man faktisk et tryksystem inden i det lukkede kabinet. Der findes tre former for tryksystemer: et balanceret system, hvor der bliver udledt lige så meget luft, som der går ind (to gange ind, to gange ud); et negativt tryksystem, hvor der bliver udledt mere luft, end der bliver hentet ind (en gang ind, tre gange ud); og et positivt tryksystem, hvor der går mere luft ind i kabinettet, end der bliver ledt ud (tre gange ind, en gang ud). De er alle lige effektive til køling, og man vil kunne finde inferiøre forskelle på dem. Udledning af varm luft holder bundkortet køligt og ens overclocks stabile, og det hjælper også at erstatte den varme luft med kold luft udefra. Det hele drejer sig meget mere om luftcirkulation, end om det er et positivt, et negativt eller et balanceret system.

 

10 Balance er nøgleordet, ikke?

Egentlig ikke. Det drejer sig først og fremmest om støv. Nu om dage bugner kabinetterne med støvfiltre. Indgangsåbningerne reducerer den mængde støv, der kommer ind i systemet. Støv er nemlig den største hardwaredræber af dem alle, og i en æstetisk tilfredsstillende maskine ser der også rædsomt ud. Men selv med alle disse filtre vil der være huller og områder, som ikke har filtre. I et negativt system sørger termodynamikken for, at kølig luft bliver trukket gennem alle disse ufiltrerede områder, men til gengæld kommer der støv ind i systemet. I et positivt system [Billede E], derimod, bliver luften skubbet ud af disse sprækker og ufiltrerede områder, og dermed bliver støvet også skubbet ud. Det kan ikke holde støvet ude til evig tid, men det hjælper afgjort, og det betyder, at maskinen vil kræve langt mindre vedligeholdelse.

aod13_luft05


TAGS
luftstrøm

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S