Af Mette Eklund Andersen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Hvert år bliver omkring 50.000 unge konfirmeret i Danmark og følger derved en tradition, der blev ind-ført tilbage i 1736 af Christian d. 6. Konfirmation kommer fra det latinske ord “confirmatio”, som betyder bekræftelse, og går ud på, at de unge bekræfter dåbsløftet om deres tilhørsforhold til kristendommen og derved træder ind i voksenalderen.
I starten af 1900-tallet skulle konfirmanderne høres i Luthers katekismus og kunne altså dumpe i konfirmation. Dengang skulle man betale præsten for konfirmationen, så det var upopulært ikke at kunne sin katekismus. I gamle dage markerede konfirmationen også det tidspunkt i et ungt menneskes liv, hvor den 13-14-årige fik et job og måske endda flyttede hjemmefra.
Det betød også, at man nu kunne gå i voksentøj. Nu om dage kan man heldigvis ikke dumpe sin konfirmation, når man står håbefuld i sit nye tøj i kirken, og det betyder heller ikke, at de unge selv skal ud og tjene til dagen og vejen.
Det behøver dog ikke at være en kirkelig konfirmation, der er tale om. Allerede i 1915 fik arbejderbevægelsen DUI iværksat en borgerlig konfirmation, der således blev en verdslig højtid, og der er i dag mange såkaldte ”nonfirmationer”, der fejrer overgangen fra barn til voksen som erstatning for den kirkelige konfirmation.
Nonfirmation kan holdes som en etableret ceremoni af f.eks. DUI Leg og Virke eller Humanistisk Samfund – naturligvis komplet med den gaveregn, der ofte følger i halen.
Gaver gennem tiden
Det er naturligvis en stor begivenhed at gå fra barn til voksen, og det har altid været fejret med gaver. Der er flere gaver, der op igennem det 20. århundrede og videre ind i det 21. århundrede har været en fast bestanddel af lykønskninger til den glade konfirmand.
Det er først og fremmest penge, der har været en populær gave. Enten til konfirmandens videre færd i livet, - eller til en større ting, som konfirmanden ønsker sig. Derefter er smykker (ofte til pigerne) en genganger på ønskesedlen samt en cykel. En kuffert til ”Livets rejse” var heller ikke ualmindelig i flere årtier.
Hvis vi ser tilbage i det 20. århundrede, var det i 1920’erne og helt op til 40’erne typisk, at pigerne fik foræret et sæt bestående af kam, hårbørste, klædebørste og spejl, hvor skaftet og bagsiden var beklædt med sølv eller bronze.
Det var i denne tid også populært med sølvbestik, sølv- og guldsmykker eller et ur i sølv, guld eller gulddublé, ligesom det var almindeligt, at gudmoderen til konfirmanden gav en salmebog indbundet i skind og med guldtryk. Traditionen med at give konfirmanden en salmebog eksisterer helt op til nu.
Man gav også bøger til konfirmanden f. eks. “Hjortens flugt” af Christian Vinter. Til de dyreste gaver blev der samlet ind fra familie og venner. I den tid fik drengene ofte et skrivesæt med skrueblyant og fyldepen eller et ur, et fotografiapparat, cigaret-rør, cigaretetui, pibe og tobak, de skulle jo forestille at være voksne, og det betød, at mange drenge var begyndt at ryge. Drengene kunne dog også få en salmebog eller Det ny Testamente i gave.
I 1940’erne under den 2. verdenskrig var de mest almindelige pigegaver sølv-smykker såsom vedhæng med en springende hjort indrammet med en sølvkant og kæde, en oval ring med en blomst eller sølvarmbånd med et geometrisk mønster. Smykker var i denne tid mest af sølv, da guld var svær at få under krigen. Efter krigen i 1950’erne var det stadig ting som smykker, cykler og salmebøger, der var populære på gavelisten.
I løbet af 1960’erne og 1970’erne begyndte elektronik i form af båndoptagere at dukke op som konfirmationsgaver samtidig med, at folk fik farvefjernsyn og andre tekniske fremskridt i hjemmet.
Også i 1960’erne dukkede pladespillere op som en eksklusiv konfirmationsgave og nogle få heldige konfirmander fik måske en knallert! Senere i 1980’erne blev båndoptagere og grammofoner overtaget af de såkaldte små konfirmationsanlæg, der kunne være med pladespiller, radio og bånd, som mange af os over de 30 husker som en meget almindelig gave. Senere kom cd-afspillere naturligvis ind og erstattede pladespilleren i mini-anlæggene, og nu er det iPod-docks og trådløse højttalere, der er nutidens ”konfirmationsanlæg”.
Computer, walkman og iPhone
I 1980’erne dukkede de spillevenlige computere Amiga og Commodore op som et stort ønske hos især drenge, der skulle konfirmeres. Siden er det spillekonsoller som PlayStation, Xbox og Wii, der lander på konfirmandens gavebord samt naturligvis i stor stil bærbare computere, tablets og smartphones til både piger og drenge, der har været en stor udgiftspost til konfirmanderne i 90’erne og 00’erne.
En bærbar computer til konfirmanden er nu om dage også ekstra oplagt, da kravene i skolen netop tager til omkring denne tid.
En anden gadgetgave, der for alvor dukkede op hos konfirmanderne i 1980’erne og 1990’erne, var kameraer. Det var naturligvis ikke i starten de moderne digitale versioner, men analoge versioner med film, der først skulle fremkaldes, før du kunne se frugten af dit arbejde.
Senere oppe i 90’erne, da mindre tv’er kom frem, endte det også på gavelisten sammen med VHS/videobåndafspillere og derefter dvd-afspillere.
I starten af 00’erne blev musikken endnu mere bærbar end, hvad Walkman i 80’erne og bærbare cd’afspillere i 80’erne og 90’erne kunne levere. Det skete da Apple lancerede iPod’en, som også hurtigt blev et af de mest populære konfirmationsønsker. Det er nu især erstattet af
iPhone og andre smartphones.
At musikken er blevet et hverdagsfænomen på farten ses også ved, at lækre hovedtelefoner også har fundet vej til ønskesedlen hos mange af nutidens unge.
I de sidste mange år har rejser (eller penge til samme) også været en hyppig genganger på konfirmandernes ønskeseddel, og ligeledes i de seneste år er også de mange oplevelseskort og gavekort bokse blevet populære som gaver.
Båndoptagere
I 1960’erne og senere kom båndoptagere på ønskelisten hos både piger og drenge. Beocord båndoptagere fra danske B&O, som denne fra 1960, var populære – og dyre. Også mærker som Grundig og Dantax leverede båndoptagere til konfirmander, og senere kom det mindre kassettebånd også på banen. I 1970’erne kom de transportable kassettebåndoptagere og siden walkman’en, som Sony markedsførte i 1979.
Commodore 64
Tilbage i 1980’erne stod en hjemmecompu-ter som Commodore 64 eller Amiga højt på ønskelisten hos især mange drenge. Commodore 64 blev særligt populær på grund af det store spiludvalg, der var til den. Der var langt op til vores dages computere, da den indeholdt 64 kB RAM og 20 kB ROM.
Siden 1960’erne og 1970’erne har hi fi-udstyr været en populær konfirmationsgave, og begrebet konfirmationsanlægget dukkede op. Det er dog ikke længere komplette anlæg med pladespiller, bånd og cd-afspiller, der dukker op på gavebordet nu om dage, men især trådløse musiksystemer og iPod-docks.
BOSE Soundlink III + Covers til ovenstående
Dette er Boses nyeste bud på en Bluetooth-højttaler. Soundlink III skulle være en af deres bedst ydende højttalere og giver en flot lyd fra din smartphone, tablet eller hvad du ellers vælger at sende lyd fra. Højttaleren streamer via Bluetooth A2DP og gemmer de seks seneste Bluetooth-enheder, så du hurtigt og nemt kan få forbindelse. Der er også indbygget batteri med lang levetid, så du kan tage den med dig, og du kan selv vælge farve på Soundlink med covers i fem farver.
Fakta
Produkttype: Bluetooth-højttaler
Batteri: Ja, indbygget
Sony BTX300
Det er Sony, der står bag denne smarte og enkle Bluetooth-højttaler. Der er hele 8 timers batterilevetid, og med indbygget NFC kan du hurtigt koble højttaleren til andre NFC-understøttede enheder som smartphones og tablets. Der er indbygget genopladeligt batteri, og der følger en bæretaske med, så den er nem at tage med på farten.
Fakta:
Produkttype: Bluetooth-højttaler
Batteri: Ja, indbygget
