Af Knud Søndergaard, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Musikken skal opleves trådløs. I en undersøgelse oplyser 31 procent af 5000 forbrugere i Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien og Spanien på, at de overvejer at købe et musikstreamning-produkt. Derefter følger 3D-printere, diverse wearables og VR-briller, hver med omkring 20 procent af de adspurgte.
Trenden er altså krystalklar, men udvalget af løsninger fra tre- til sekscifrede beløb er enormt. Det har absolut ikke gjort det nemmere at være streaming-forbruger. Dette problem prøver vi her at råde bod på. I denne guide gennemgår vi principperne i trådløs musikgengivelse og de mest interessante løsninger. Samtidig afkoder vi de forskellige tekniske begreber. Alt sammen for at klæde dig bedst muligt på til at vælge det helt trådløse rigtige løsning for dig. God læselyst!
Med multirum kan du få trådløs lyd i hele huset, men det kræver lidt omtanke
Multirum er et næsten lige så gammelt begreb som High Fidelity. I version 1.0 var indgangen til multirum simpelthen en forstærker med to sæt højttalerterminaler A og B. Derudover havde den en omskifter, så man kunne vælge mellem A, B eller A+B. På denne måde kunne man drive et primært sæt højttalere i stuen, samt et andet sæt i spisestuen, køkkenet eller soveværelset.
Ulemperne ved denne løsning var selvfølgelig behovet for kabelføring og en manglende fjernbetjening. Når en LP skulle vendes, en radiostation vælges eller lydstyrken reguleres, måtte man hen til pladespilleren. Hvilket man godt kan gå hen og blive træt af i længeden.
Et multirum-audiosystem kan streame forskelligt indhold til et helt hjem, og alle typer audioprodukter kan styres via en app. Her er det Yamahas trådløse system.Multirum i en mere nutidig forstand kan dateres tilbage til 1985, da Bang & Olufsen lancerede BeoLink, som grundlæggende var en fjernbetjening, der kunne bruges rundt omkring i huset.
I den oprindelige beskrivelse af teknikken står der:
”Du kan spille den samme musik i hele huset, hæve eller dæmpe lydstyrken, skifte numre, skifte over til radioen eller en anden musikkilde eller se dit foretrukne fjernsynsprogram, hvor som helst du har et ekstra tv eller et par højttalere. BeoLink kan også bruges til at styre lamperne i dit hjem.”
For 30 år siden var det en sensation, hvis rækkevidde de færreste kunne overskue. Multirum er stadig en B&O-specialitet den dag i dag. Hvis det danske firma havde været mere åbent for at lukke andre mærker ind i varmen, kunne BeoLink formodentlig være blevet en endnu større succes.
Fra kablet til trådløst multirum
De tidlige multirumsløsninger var naturligvis analoge og kablede. De var opbygget med en blanding af højttaler- og signalkabler samt koaksialkabler til video, og ustandardiserede stikforbindelser.
Med digital audio og video bliver kablede multirumsløsninger meget enklere. Et tyndt og billigt netværkskabel kan overføre op til 1 Gbps, hvilket er mere end rigeligt til enhver kombination af ukomprimeret surroundlyd og UHD/4K-video. Og med mindre du bor i et slot, behøver du heller ikke bekymre dig om kablernes længde. Ydermere kan kabler give de hurtigste og mest stabile forbindelser.Ved nybyggeri vil det derfor være tåbeligt, hvis der ikke trækkes rør og kabler til data.
I eksisterende boliger uden datanetværk vil det være nemmest og billigst at bruge trådløse systemer. Så klares installationen på få minutter, og det er normalt ikke nødvendigt med teknikerbesøg, ligesom fleksibiliteten er i top.
Det er nemt at bære en trådløs højttaler fra ét rum til et andet – eller sætte den et andet sted, når du flytter rundt på møblerne i stuen. Sådan er det, når der ikke kræves anden kabling end en strømledning til en stikkontakt.
Oven i købet leveres adskillige af de mindre Bluetooth-højttalere med genopladelige batterier, så de kan fungere helt kabelfrit i nogle timer. Ultimativ fleksibilitet! Helt ideelt vil det i et større system være med en kombination af kabling til de primære netværksforbindelser og trådløse adgangspunkter til bærbare enheder.
Lukkede systemer
Moderne multirumssystemer bygger på Wi-Fi-transmission, som normalt foregår via en router, men også kan etableres direkte mellem nogle kilder og enheder – typisk aktive højttalere med indbygget adgangspunkt, signalbehandling og forstærkere.
Selve Wi-Fi-teknologien bygger på internationalt fastlagte standarder, som gør det nemt at overføre data. Det samme kan ikke siges om de forskellige firmaers løsninger.
Dette skyldes, at den primære betjening sker ved hjælp af en app på en smartphone eller tablet, og til det formål har hvert enkelt firma programmeret sin egen såkaldte protokol, som bestemmer, hvordan de enkelte enheder skal opføre sig.
Som bruger oplever man, at appen genkender ”sine” enheder og gør det muligt at vælge dem, men ”fremmede” produkter ignoreres og kommer slet ikke op på skærmen.
Hvis du beslutter dig for at gå multirum-vejen, bør du altså tidligt i processen vælge det mærke, du vil bygge på.
Det er dog ikke sikkert, at dine ældre multirum-enheder kan sameksistere med nye medlemmer af samme familie. Et eksempel er Yamaha, som var blandt de første leverandører af trådløs multirum-audio og lancerede MusicCAST tilbage i 2003, erfulgt af MusicCAST2 i 2009. Det aktuelle MusicCast-system fra august 2015 er ikke kompatibelt med disse tidligere systemer, kan man læse på firmaets hjemmeside.
Dog er det næsten altid muligt at bruge Bluetooth til at streame indhold til et multirum-produkt fra en smartphone eller tablet. Afspilningen styrs så af den bærbare enhed, og betjeningsfunktionerne bliver hermed normalt begrænset.
Ofte er trådløs lig med mono!
Mono hører da fortiden til ... nej, desværre ikke. De fleste køber i dag trådløse mono-højttalere
Mange er ikke opmærksomme på det: De mest populære trådløse multirumshøjttalere kan kun spille i mono. Det budskab bliver ikke udbasuneret i annoncer og anden markedsføring, og det forstår vi godt.
Lad os sige, at du falder for den EISA-prisvindende Sonos PLAY:5 smarthøjttaler og godt kan skrabe 4349 kroner sammen. Hvor er din underkæbe så henne, når du får at vide, at der skal to til stereo?
Creative iRoar er ikke blot en trådløst opkoblet højttaler. Den er også næsten kabelfri, for den kan levere op til 20 timers lyd med det indbyggede batteri.Når dette er sagt, hvor vigtigt er det så egentlig med stereo? Ideelt breder de to højttalere i et stereoanlæg lydbilledet ud. De skaber en illusion af, at du sidder foran et orkester, hvor du kan lukke øjnene og stadig lokalisere de enkelte stemmer og instrumenter.
Det er super, hvis du er en seriøs lytter og musikelsker. Til nyheder og baggrundsmusik ved behersket styrke i hjemmets forskellige rum, vil mono være alt rigeligt, og én højttaler – uanset teknologi – er altid nemmere at placere end to af samme slags.
Sonos er den trådløse musiks pioner. Play:1 er en monohøjttaler, men de to højttalere kan kobles sammen til stereogengivelse.Men ligesom deres stereo-bedstefædre i 1950’erne er multirumsfirmaerne ikke blinde for, at nogle forbrugere gerne vil have
stereo – om ikke andet så for at kunne spille højere end med en enkelt lille højttaler.
Det har taget lidt tid for nogle firmaer at udvikle software, der skelner mellem, om to højttalere skal sættes op til at gengive to forskellige kilder eller to kanaler i et stereosignal. Man kan nu gennem en app, finde de to højttalere og tappe på skærmen for at sætte et flueben, der får dem til at spille i stereo.
Født til stereo
Hvis en trådløs stereohøjttaler designes som en lydbar, kan man få en ganske god stereoeffekt med enkle midler og til en rimelig pris.
Det næste niveau er at gøre traditionelle højttalere aktive ved at forsyne dem med indbyggede forstærkere og indgange til linjesignaler samt Bluetooth og Wi-Fi. Det har Bang & Olufsen faktisk gjort i mange år. I dag er der rigtig mange muligheder for at nyde hi-fi-lyd uden at fylde stuen med forstærkere og trække tykke kabler rundt i rummet.
Nogle andre af de mest respekterede højttalernavne som Dynaudio, KEF, Dali, Meridian, Elac, Genelec, Klipsch, System Audio og Yamaha er fremme med aktive modeller, og flere mærker er godt på vej.
Rigtige audioholikere kan ikke rigtig se ideen i aktive højttalere. De mener, at de kan komme længere ved selv at vælge de enkelte enheder i deres hi-fi-kæder og binde det hele sammen med eksotiske kabler, spikes af ædelmetaller og afmagnetiserede træklodser.
Det skal der også være plads til i en mangfoldig audioverden. Men de fleste vil nok være bedst tjent med højttalere, der er designet som en helhedsløsning, hvor elektronikken bruges til at optimere klangen og kompensere for rummets indvirkninger.
Gør et godt hi-fi-anlæg trådløst
I en perfekt verden er det nemt nok at få trådløs multirumslyd i et helt hjem. Man udskifter blot alt det eksisterende grej med de seneste nye produkter og lever lykkeligt, indtil en af enhederne bliver overhalet af ny teknologi, og hele processen starter forfra.
Selv hvis du har råd til at gøre det på den måde, kan du have et godt hi-fi-anlæg, som du helst vil beholde, men alligevel gerne vil have til at spille sammen med dine nye trådløse produkter.
Så hedder løsningen en Network Media Player (NMP) eller netværksmedieafspiller på dansk. En typisk NMP kan ikke alene modtage internetradio og streame indhold fra computere eller NAS-servere. Den kan også fungere sammen med andre opkoblede enheder, så det eksisterende anlæg bliver en del af det store system.
Denne audio-variant af den populære og billige Chromecast-dongle kan gøre ethvert audioprodukt med en analog linjeindgang til en gengiver af trådløs multirumslyd.Hvis din forstærker eller receiver har surround og en ledig HDMI-terminal, er det nemt og billigt at tilslutte en Chromecast-dongle og bruge den som signalkilde. Har du kun analoge tilslutninger, kan en
Chromecast Audio-dongle klare jobbet. I begge tilfælde sker betjeningen via en app på en smartphone eller tablet.
NMP’er i traditionelle metalkabinetter kan se mere hi-fi-agtige ud end en lille dongle og koster derefter. Hvis du er klog og kun satser på ét mærke til dit trådløse multirum-system, bør medieafspilleren selvfølgelig tilhøre samme familie. Det giver de fleste og bedste muligheder, men en ekstra fjernbetjening slipper du næppe for.
Vælg den rette streamingmetode
I praksis vil du nok streame det meste af det indhold, som du foretrækker at lytte til. Det gør du nemmest online fra en af markedets musiktjenester, for eksempel Spotify.
De enkelte multirumsmærker bestemmer selv, hvem de vil samarbejde med, så du kan risikere, at din foretrukne tjeneste ikke er tilgængelig på dit favorit-hardware. Heldigvis er de første 30 dage normalt gratis. Brug dette tilbud til at prøve dig frem.
Tidal er i øjeblikket den eneste musiktjeneste, som kan tilbyde ægte hi-fi-streaming i tabsfri cd-kvalitet – FLAC-baseret 16-bit/44,1 kHz, svarende til en bitrate omkring 700 kbps eller halvdelen af cd’ens 1,4 Mbps. Almindelig Tidal og markedets øvrige tjenester har 256 eller 320 kbps som maksimum, men det kræver et godt anlæg og trænede ører at høre forskellen på det meste indhold.
Trådløs multirumslyd behøver ikke være begrænset til MP3-komprimerede filer eller – hvis det går højt – cd-kvalitet. En del indhold i endnu højere Hi-Res Audio-kvalitet er tilgængeligt til download og efterfølgende streaming over et lokalt Wi-Fi-netværk.Har du en cd-samling, kan du rippe den og gøre den tilgængelig til lokal streaming fra en computer eller NAS-server. Det samme gælder i øvrigt for vinylplader, hvis du investerer i en pladespiller med indbygget A/D-konverter og en USB-terminal til at overføre de digitale data til en computer.
Måske har du hørt om Hi-Res Audio (HRA), som er lyd med ekstra høj opløsning – fra 24-bit/48 kHz og helt op til 24-bit/192 kHz. HRA kræver bitrater op til 9,2 Mbps og egner sig derfor ikke til streaming. I stedet køber man album eller numre og downloader dem til en harddisk, hvorfra de kan streames lokalt.
Så overskueligt kan udvalget af album på en harddisk præsenteres på en iPad. Elac Discovery supplerer metadata med downloads fra en særlig server på nettet og kan også vise info om musik og kunstnere mv.Endelig kan du høre internetradio over dit trådløse system. Det kræver tålmodighed og en god søgefunktion at navigere mellem mere end 20.000 stationer, heriblandt næsten 200 danske via portalen Reciva. Kvaliteten kan komme op på 320 kbps og er altså klasser bedre end DAB, som sjældent kravler over 128 kbps.
Bluetooth eller Wi-Fi?
De to standarder Bluetooth og Wi-Fi er de mest udbredte til trådløs kommunikation i boliger. De benytter begge 2,4 GHz frekvensbåndet, men ellers har de ikke meget til fælles.
Bluetooth er en billig teknologi, men til gengæld er båndbredden og rækkevidden meget begrænset. De nyere Bluetooth-versioner har fået udvidet den oprindelige båndbredde på først 1 Mbps til 3 Mbps og nu 24 Mbps, som gør det muligt at overføre audio i god kvalitet efter A2DP- og aptX-protokollerne, men det sker stadig med en vis kompression, og lyden når således ikke op på cd-niveau.
Rækkevidden er et endnu større problem. Den mest udbredte Bluetooth-klasse har en så lav sendestyrke på blot 2,5 mW, at den ikke rækker længere end maksimalt 10 meter, og der må helst ikke være vægge eller etageadskillelser mellem enhederne. Bluetooth er med andre ord perfekt til streaming af indhold fra en smart enhed til en trådløs højttaler eller overførsel af enkle data fra et tastatur og en mus til en computer, men så heller ikke meget mere.
Med Wi-Fi er situationen en ganske anden. En router til nogle få hundrede kroner kan dække en etage i et hus eller en mindre lejlighed, og med det rigtige grej kan man dække et palads eller en lufthavn med Wi-Fi. Båndbredde er ingen begrænsning med Wi-Fi. De hidsigste routeres teoretiske hastigheder er for længst røget op i Gbps-klassen, og selv hvis disse tal divideres med 10, kan brugeroplevelsen komme tæt på et kablet gigabit-netværk. Wi-Fi plages heller ikke af protokoller som med Bluetooth. Så længe båndbredden er tilstrækkelig, kan alt indhold overføres uden nogen form for komprimering eller tab.
Apples AirPlay-teknologi byder på det bedste fra både Blue-tooth og Wi-Fi, så det bliver nemt at streame fra iOS-enheder til kompatible produkter.Wi-Fi Direct er en forholdsvis ny Wi-Fi-standard, der også kan kaldes Bluetooth på steroider. Som navnet antyder, gør Wi-Fi Direct det muligt for to enheder at kommunikere direkte og trådløst – uden et netværk eller en router. Men da dataudvekslingen foregår efter gængse Wi-Fi-standarder op til 802.11n, taler vi om op til 250 Mbps over 200 meter.En typisk anvendelse for Wi-Fi Direct er trådløs spejling af en smart enhed over på et fjernsyn. Denne feature markedsføres også som Miracast og er smart til deling af videoindhold på en stor skærm.
Vi må ikke glemme AirPlay, som er Apples bud på en streaming-teknologi til iOS-enheder med fordelene ved både Bluetooth og Wi-Fi. Med AirPlay er opkobling og parring endnu nemmere end med Bluetooth, og da AirPlay bruger et Wi-Fi-netværk, er båndbredde og rækkevidde i princippet ubegrænset – ligesom med Wi-Fi. I modsætning til Bluetooth bruger AirPlay såkaldt tabsfri kompression (ALAC) af audiosignalerne.
Audiodataene bliver pakket på en måde, som omtrent halverer behovet for båndbredde til transmission, og når dataene udpakkes igen, kan de blive til tro kopier af de originale signaler. Det svarer til at zippe en datafil og virker lige så godt.