Home » Stationær computer » Kompakte monstermaskiner
Kompakte monstermaskiner

Kompakte monstermaskiner

Share

Shuttle er klar med to mini-pc’er, der har kraftige Sandy Bridge-processorer og et væld af andre imponerende egenskaber

En computer behøver ikke at være en svækling, bare fordi den er lille. Det beviser Shuttles nye minimaskiner med fuld klarhed.

De nye XPC Barebone SH67H3 og XPC Barebone SH67H7 står ikke tilbage for selv de største pc’er, når det kommer til computerkraft. Maskinerne er baseret på Intels nye H67 Express-chipset og understøtter alle nye Core i3-, i5- og i7-processorer med LGA1155i-socket fra Intels Sandy Bridge-sortiment.

De to XPC Barebone-maskiner har desuden fire DIMM-porte, som understøtter ddr3-ram med en samlet kapacitet på support op til 16GB.

Se også:  Asus Mini PC PN51-B7082Z [TEST]: Så kompakt kan det blive

Der er også plads til hele to 3,5″-drev og et 5,35″-drev – de første med sata-6Gbit/s-forbindelse og det sidste med sata 3Gbit/s. Ønsker du at tilslutte yderligere drev, kan det gøres via e-sata eller de fire usb 3.0-porte, fire usb 2.0-porte, to e-sata/usb-comboporte eller via det hurtige Gigabit-lan-interface til trådløs forbindelse.

Med de nye Sandy Bridge-processorer er der rig mulighed for at fyre den af med film og medier. Med både hdmi- og dvi-i-tilslutning gør de to XPC Barebone det muligt at sende dette indhold ud til to monitors og nyde gnidningsløs afvikling af hd-indhold.

Ønsker du endnu mere grafisk power, er det muligt at tilslutte grafikkort efter eget ønske i PCI-Express 2.0 x16-porten, som er kompatible med de seneste dual slot-grafikkort. Anvender du single slot-grafikkort, er der også en PCI-Express 2.0 x1-port til rådighed til udvidelseskort.

Se også:  Shuttle XPC XH410G [TEST]: Skræddersyet mikro-pc

Andre komponenter kan tilsluttes via mini-pci-e-porten, som kan anvendes til flere forskellige typer moduler.

For at kunne presse den ypperste performance ud af maskinen medfølger en 80-PLUS-certificeret 300W strømforsyning, mens computeren også er udstyret med avanceret køling.

Shuttle XPC Barebone SH67H3 og XPC Barebone SH67H7 kommer på markedet i løbet af foråret og får en pris på 239 euro (cirka 1780 kroner) for SH67H3 og 251 euro (cirka 1870 kroner) for SH67H7.


TAGS
mini-computer
nettop
Shuttle

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S