Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kompakt superzoom til lavpris

Vidvinkel, høj zoom og kompakte former er vel det
de fleste af os ønsker af et kompakt kamera til ferien. Hvis det så kan
kombineres med en lav pris og god billedkvalitet, er målet nået. De tre af fire
»ønsker« klarer Olympus µ7010 – billedkvaliteten må komme an på en prøve.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det kun 2,6 cm tynde kamera har hele 7x optisk zoom og er altså lommevenligt trods den høje zoom. Objektivet er snedigt »pakket ind«, og kameraets tykkelse er da også nærmest 5-doblet, når det er tændt. Men så har du også en brændvidde fra 28 mm til 196 mm. Altså et zoomområde, som dækker de flestes behov.

CCD’en har 12 megapixel opløsning, og der er naturligvis ansigtsgenkendelse (op til 16 personer kan genkendes af kameraet) og alle de programmer, du forventer af et moderne kompakt kamera. Prisen er reelt 1.600 kroner og altså i en ende, hvor de fleste kan være med.

Super detaljer

I teorien altså et perfekt feriekamera, og i praksis bliver du heller ikke skuffet. Godt nok lider finish lidt af for meget plastik, men kameraet ligger fint i hånden trods det tynde design. Bagpå er opbygningen ultraenkel, og du behøver ikke den store foto-eksamen for at bruge det. Kun når du skal bruge specielle features, hvor du ønsker at være mere kreativ, skal du ind i menuerne. Skærmen er 6,9 cm stor og heldigvis meget lysstærk, da du må undvære analog søger.

Betjeningen er altså godkendt uden at være dybt imponerende. Til gengæld klares billeder med bravour, når man tager prisen i betragtning. Der er nemlig en detaljerigdom i billerne, som man normalt kun ser i mere kostbare kameraer. Læg dertil en god stoflighed og dybde i farverne og vi er ikke i tvivl om, at objektivet er bedre end standarden for prisklassen.

Lysmåleren bliver let forvirret, og det er derfor en god idé at holde godt øje med, hvad kameraet vælger af indstillinger. Men det er også det eneste reelle ankepunkt. Som et feriekamera, der har høj zoom og er til at betale, er Olympus µ7010 absolut værd at tjekke ud!




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere