Home » Kamera » Kompakt superzoom
Kompakt superzoom

Kompakt superzoom

Share

Med 18x optisk zoom og en opløsning på 12,1 megapixel samt mulighed for at filme i HD-opløsning synes det nye Panasonic FZ38 som en prisbasker til lige under 3.000 kroner.

For kameraet har en reel brændvidde fra 27 til 486 mm. Det vil sige fra en vidvinkel til en rigtig tele og naturligvis med indbygget billedstabilisator, så du kan få rock steady billeder, når du bruger den kraftige zoom.

FZ38 er med disse features meget typisk for mellemklassekameraerne, der efterhånden klarer det hele i en forholdsvis kompakt pakke. FZ38 er da heller ikke voldsom stor, og alligevel ligger kameraet fint i hånden.

Det føles dog lidt billigt og ”let”, men knapper og funktioner fejler ikke noget. Der zoomes med den helt rigtige hastighed – hverken for hurtigt eller langsomt. Læg dertil, at den er usvigelig sikker, når der stilles skarpt, og du har et kamera, som i praksis er meget lækkert at bruge.

[pt id=’2006119′ size=’large’ link=’file’]

 

LCD-skærmen fungerer godt – de 2,7” står rent og skarpt, og det er heldigt, da den analoge søger også er af LCD-typen, og den står ikke specielt skarpt eller rigtigt i farverne. Det er desværre ikke unormalt for mellemklassekameraer med høj zoom, hvor det er svært at lave en analog søger.

Se også:  Disse skader taget livet af mobile enheder

Det nye Panasonic filmer i HD-opløsning op til 720P i AVCHD Lite-formatet, og det betyder, at du har en kvalitet, som er fin til din computerskærm, YouTube og lignende. Smækker du det op på den store fladskærm i stuen, kan du se, at billedet er komprimeret. Men funktionen er god og let at bruge.

Billedkvaliteten fra stillbilleder er i orden, da der er masser af energi i farverne. Der er en god stoflighed og skarphed. Du kan køre op til 6400 ISO, men reelt bør du ikke køre mere end 1600 – herefter bliver billederne for kornede.

FZ38 er et godt bud på dit næste alt i et-kamera. Det tilbyder mange gode funktioner til en overkommelig pris, men der er mange gode konkurrenter på markedet fra Canon, Olympus og Nikon. FZ38 bør dog være med på din topfem-liste, når du skal ud at købe kompakt med superzoom.

Se også:  Panasonic er klar med verdens første gennemsigtige tv

FRONT:

Der står Leica på fronten af objektivet, og kameraet giver da også flotte billeder. Når kameraet er slukket, fylder det 76 mm i dybden. Fint for et kamera med 18x optisk zoom.

BAG:

LCD-skærmen er skarp og god – det er godt, da den analoge søger også er af LCD-typen, og den står faktisk lidt uskarpt. Læg mærke til den røde film-knap – med ét tryk kan du filme i HD-opløsning.


Panasonic FZ38
  • Pris
4
Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
lumix
Panasonic

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S