Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kompakt klasse

Mulighed for at lave effektrige billeder.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Når du vælger objektiv til et DSLR-kamera, vil du helst have et, der har så lille blænde som muligt. Det giver mere lysgennemstrømning, og den lave blænder giver et generelt praj om, at her er tale om et objektiv af høj klasse.

Samtidig giver den lave blænde mulighed for at lave billeder, hvor kun en lille del er skarpt, mens resten står uskarpt. Det giver en rigtig god effekt.

Det er man ikke vant til i små kompakte kameraer, men Canon Ixus 300 HS er undtagelsen. Den har en blændeåbning ned til f 2,0, hvilket er meget lavt. Et DSLR-objektiv med en blænde på 2,8 regnes for at være godt.

Nu er det ikke direkte sammenligneligt, da et objektiv til DSLR alt andet lige er meget større og derfor sværere at producere med lav blænde. Men det er alligevel imponerende.

Umiddelbart oplever du ikke den ekstra følsomhed i det lille Ixus. Men så snart du kan betragte resultatet, afslører Canon sine færdigheder:

Et portræt, eller andet tæt på, kan du opnå en meget flot baggrundssløring af, som betyder, at motivet står helt klart. Dertil er farverne meget tæt på at være korrekte, og de har masser af power.

Desværre kan de helt lyse partier i billedet have en lille tendens til at brænde ud. Opløsningen på 10 megapixel i samarbejde med det fine objektiv giver til gengæld en god detaljering.

Du kan dertil sagtens tage billeder uden blitz indendørs – kombina-
tionen af det gode objektiv og fin billedstabilisator fungerer rigtigt godt.

Som med de fleste kompakte kameraer kan du filme og 300 HS kan endda gøre det med op til 240 billeder i sekundet, så du kan få superslowmotion. Der filmes i 16:9 filmformat, og det hele kan ses på den 3” store LCD-skærm.

Kan du leve med sølle 3,8x optisk zoom og et kamera, som til tider kan være svært at holde i hånden på grund af de små dimensioner, kan vi sagtens anbefale det.

De 2.600 kroner sammenholdt med de til tider prof-egenskaber gør det til et oplagt valg til entusiasten, der vil have et kompakt kamera, når DSLR-modellen bliver hjemme.

DATATID MENER:

Kameraet har færdigheder – især billedmæssigt – som vi normalt ser i dyrere og mere entusiastprægede kameraer.