Home » Bærbar computer » Kompakt format til den rigtige pris
Kompakt format til den rigtige pris

Kompakt format til den rigtige pris

Share

Du får utrolig meget for pengene her, også en trykfølsom skærm

Pavilion 11 TouchSmart er navnet, og det afslører meget, nemlig en bærbar med 11” stor, trykfølsom skærm.

Computeren er gearet til underholdning og har derfor indbygget en – i denne sammenhæng – temmelig stor højttaler, som endda tilbyder DTS-lyd. Det er surround-lignende lyd, som du kan udnytte via den indbyggede højttaler eller (især) via et sæt gode hovedtelefoner.

HP-maskinen har dimensioner som en Ultrabook, og med en vægt på blot 1,4 kg kunne den godt gå som en sådan. Nu kræver det en Intel-processor at få prædikatet, men denne HP er udrustet med en AMD-processor.

Se også:  Asus er klar med verdens letteste business-bærbar

Elektronikken er hverken langsom eller ringe, men ikke af samme kaliber, som de mere udbredte Intel Core i-typer, mange bærbare har. Her er tale om en billigere processor, og det afsløres da også i Pavilion 11´s pris, som ligger nede omkring de 3400 kroner.

[pt id=’2029108′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Trykfølsom skærm og flot finish til prisen. Tastaturet må dog ikke være mindre end det er her.”‘]

Trykfølsom skærm og flot finish til prisen. Tastaturet må dog ikke være mindre, end det er her.

Til den pris får du også 4 GB hukommelse og 500 GB harddisk. Altså ikke prangende, men fint til dig, der har behov for en lille bærbar computer, du kan tage med rundt og bruge til surf, Word og lignende. Den kan også streame musik og vise film med god lydkvalitet.

Dertil kan føjes, at skærmen står endog rigtigt godt og med god dybde – bedre end vi ofte ser med trykfølsomme skærme. Design og finish er langt bedre end prisklassens gennemsnit, så dette er testens bedste køb.

Der er dog ikke tale om foræringspris. Dels er tastaturet meget lille – du bør prøve tastaturet, inden du køber, hvis du skriver meget. Dels er bestykningen og computerkraften i HP ikke overvældende.

Men skal du blot have en hverdagscomputer, du nemt kan havde med dig på farten – og samtidig vil have den gode brugerflade, Windows 8 får i samspil med en trykfølsom skærm – så er det et fantastisk godt køb.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

DATATID TECHLIFE MENER:

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]


HP Pavilion TouchSmart 11-e001eo
  • Brugervenlighed
  • Funktionalitet
  • Ydelse
  • Pris
4
Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
Bærbar computer
Hewlett Packard

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S