Nu kommer 4DX-biografen til Danmark med duft, rysten, vind og regn

Nu kommer 4DX-biografen til Danmark med duft, rysten, vind og regn

Share

Vind i håret og stole, der ryster, hopper og svajer. Tåge, duft af brændt gummi og snevejr. Det lyder ikke som en klassisk tur i biografen. Men snart bliver det virkelighed, når Nordisk Film Biografer introducerer det 4DX biografkonceptet i danske biografer

Når 4DX lanceres, vil gæsterne kunne springe ind i filmen med alle sanser, og biografturen vil ikke længere være begrænset til kun at foregå på lærredet. Biografkonceptet gør gæsten til en del af filmens handling ved hjælp af 18 forskellige effekter som bl.a. vind, vand, regn, tåge, luftskud og lugt samt sne, sæbebobler og kildren på ryggen.

Ved hjælp af et hydrauliksystem bevæger biografsæderne sig i flere retninger, mens dyser spyer luft, vand og duft. Tilsammen skal det give en meget virkelighedsnær oplevelse af vejrfænomener, bevægelser og andre elementer fra filmen.

Se også:  4DX: En forrygende rystetur i biografsædet
En ekstra dimension til biografturen

Den første Nordisk Film-biograf, der føjer en ekstra dimension til biografturen, er biografen i Aarhus C, som åbner dørene for 4DX den 21. marts. De første billetter er allerede sat i salg på www.nfbio.dk/4dx. Senere på året følger endnu en 4DX-sal i Nordisk Film Biografer Lyngby, som ligger nord for København.

“Det er – skulle jeg hilse at sige – en vild oplevelse at se en film i 4DX, og vi glæder os som var det Juleaften til at invitere inden for. Man kan først virkelig forstå, hvor underholdende det er, ved selv at prøve det,” siger Vibeke Pallisgaard Wolfsberg, der er kommerciel direktør i Nordisk Film Biografer.

4DX-teknologien er udviklet af sydkoreanske CJ 4DPLEX og er verdens første 4D-teknologi udviklet specielt til spillefilm. Der samarbejdes tæt med de største filmstudier for at kunne tilbyde populære blockbusters i 4DX. Effektsporet designes individuelt til den konkrete film og gennemses i snit over 100 gange for at sikre en perfekt synkronisering af filmens handling og effekter.

Se også:  Der var én, der var to, der var tre – nu er der 4DX

Del denne