Home » Hardware » Kom til gratis koncert i en iglo bygget af mobiler
Kom til gratis koncert i en iglo bygget af mobiler

Kom til gratis koncert i en iglo bygget af mobiler

Share

The Phone Dome Concert er en iglo-lignende kuppel, bestående af 50 OnePlus-mobiler. Her spiller Mads Langer koncert i morgen. Det er gratis for alle, men 50 heldige OnePlus-fans kan få en helt særlig interaktiv oplevelse

I en tilgroet svømmehal på en nedlagt kaserne optræder Mads Langer fredag den 4. december. Scenen er en iglo-formet kuppel bygget af stål og OnePlus-enheder, hvor fans verden over får følelsen af en ægte koncertoplevelse – både indeni og udenfor kuplen.

Igloen er bygget af 80 rør i rustfrit stål formet som et gitter – fastgjort med 80 møtrikker og bolte. Det er stort set samme antal, som bruges i konstruktionen af en smartphone. Den vejer i alt 150 kg, er 4 m høj og 2,35 m bred.

Det har taget en uge at designe igloen – og en dag at konstruere den. For at gøre konstruktionen mere stabil blev materialet udskiftet fra aluminium til rustfrit stål halvvejs i processen. De mange forskellige smartphones – OnePlus 8T, OnePlus 8 Pro og OnePlus Nord – er fastgjort med holdere i rustfrit stål.

Kom helt ind i kuplen

50 heldige vindere af VIP-billetter ‘ejer’ hver deres telefon og er forbundet via et virtuelt mødelokale inde i kuplen, der gør det muligt at interagere med både Mads Langer og de andre vindere. Mads Langer kan under hele koncerten også se vindernes ansigter.

For at skabe den bedst mulige oplevelse for fans, der ikke sidder med på den virtuelle første række, flyttes otte telefoner hurtigt og let rundt for at fange det bedste indhold og de bedste vinkler gennem hele koncerten. Yderligere bruges seksten ekstra telefoner til at levere visuals og baggrundsbelysning under koncerten.

Under selve koncerten kan fans verden over sende virtuelle klapsalver til Mads Langer og interagere med hinanden i livechatten – på Instagram og Facebook – og dermed skabe lidt af den fællesskabsfølelse, vi kender fra live-koncerter.

Den unikke koncert bliver livestreamet via OnePlus 8T og OnePlus Pro ganske gratis fra OnePlus’ Instagram-profil og Mads Langers YouTube-kanal.


DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S