Home » Betalingssoftware » Kom med ind i kryptovalutaernes hemmelige univers
Kom med ind i kryptovalutaernes hemmelige univers

Kom med ind i kryptovalutaernes hemmelige univers

Share
Sådan graver man

Grundreglerne for udvinding af kryptovaluta har ikke ændret sig meget i årenes løb. Man skal have den fornødne hardware – gpu, ASIC eller endda cpu – og den tilhørende software. Der findes nogle softwarepakker på markedet, og mange af dem kan være ret komplekse at konfigurere og få til at køre optimalt. Hvis man søger en nemmere adgang til at afprøve minedriften, kan man overveje NiceHash.

Vi anbefaler ikke at gå solo ind i minedrift. Det var måske muligt i bitcoins første tid, men lad være med at prøve det i dag. Nu om dage er det langt bedre at bruge en minepulje. Det betyder, at man for det første skal finde en pulje, og det kræver noget research på internettet (en søgning på “best ethereum pool” burde give nogle fornuftige muligheder). Så skal man oprette en konto, downloade den relevante minesoftware og konfigurere startindstillingerne.

Vær særlig opmærksom på eventuelle puljeafgifter. De ligger typisk på 0-3 procent eller mere, men mange gode løsninger ender på 1 procent. Det koster penge at køre servere og infrastruktur til en pulje (og skaffe puljeejerne en indtjening). Eventuelle “gratis” puljer kan sagtens vise sig at være upålidelige eller give lavere afkast, der fjerner fordelen ved ikke at betale.

En meget vigtig advarsel: Brug ikke det samme kodeord på nogen sites, der har med kryptovaluta at gøre. Lad være. Brugen af et unikt kodeord på hvert eneste site er ikke blot solid sikkerhedspraksis, det er vejen frem, hvis man vil undgå at blive udplyndret af potentielt skruppelløse site-ejere.

Advarsel: stærkstrøm

Vi har sagt meget om håndtering af kryptovaluta, men der er et sidste emne, som vi skal forholde os til, og det er et, der er meget vigtigt. Man kan hævde, at der er værre måder at tjene penge på end ved udvinding af kryptovaluta, men der findes også mange, der er bedre – måder, som ikke tilnærmelsesvis indebærer den flygtighed og de risici, som knytter sig til coin-udvinding. Det kan kræve megen tid og mange penge at anskaffe den fornødne hardware, og det gør det svært for pc-entusiaster at opgradere deres pc’er. Men et endnu større problem er, at minedrift bruger tonsvis af computerkraft på at holde blokkæden sikker.

I det bedste scenarie og med den mest strøm-effektive hardware vil ethereum-netværket i øjeblikket bruge omkring 1 milliard watt, mens bitcoin vil bruge 5,5 milliarder watt. I virkeligheden er tallene desværre langt højere, fordi en stor del af denne hashing ikke finder sted med den mest effektive hardware. Online-estimater anslår strømforbruget for ethereum-netværket til omkring 21 TWh om året og 45 kWh pr. transaktion. Med andre ord bruger ethereum-hashing 60 GWh hver dag, og det koster omkring 120 millioner kroner (med danske afgifter). Det bliver til 90 kroner i strømudgifter (ved 2 kroner pr. kWh) blot for at sende ethereum fra en tegnebog til en anden.

Bitcoin er endnu værre. Netværket har i øjeblikket et anslået forbrug på 78 TWh om året, mens en enkelt transaktion står i cirka 690 kWh. Det svarer til det, en gennemsnitlig dansk husstand bruger på 57,5 dage! Og det betyder, at bitcoin bruger næsten 156 milliarder kroner om året blot på at sikre blockchainen. Det tal vokser støt. Bitcoin og ethereum er de to største kryptovalutaer, men der er mange andre, som oveni bruger en anselig mængde strøm.

TAGS
Bitcoin
Blockchain
blokkæde
digitale penge
kryptovaluta

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S