Home » Betalingssoftware » Kom med ind i kryptovalutaernes hemmelige univers
Kom med ind i kryptovalutaernes hemmelige univers

Kom med ind i kryptovalutaernes hemmelige univers

Share

Digitale penge, minedrift og en grum fremtid for grafikkort. Bitcoin og andre kryptovalutaer har kæmpe indflydelse på computerverdenen og resten af verdenen. Vi vil forsøge at give dig det komplette overblik

Med få års mellemrum vender kryptovaluta tilbage til rampelyset med vilde prisspring, og pludselig vil folk investere – eller flygte fra valutaen. Denne gang må vi formode, at alle med en blot flygtig interesse for computerhardware har en fornemmelse af, hvad bitcoin er. Men hvordan fungerer det faktisk, og hvornår kan vi komme til at købe grafikkort til fornuftige priser igen? 

De fleste hørte første gang om bitcoin i 2011, da fænomenet gik fra at være et bizart eksperiment til at få konkret værdi: Prisen nåede op over 30 dollar pr. BTC (bitcoin). Så dykkede den til under 2 dollar, og mange begyndte at tale om Ponzi-svindel. I begyndelsen af 2021 har vi set nye rekorder med priser, der har nået op på 58.000 dollar, før kursen igen er styrtdykket.

Monster-minedrift
Fotoet foroven viser en russisk bitcoinmine, hvor hele væggen i en tidligere industrihal er dækket med grafikkort.

Hvor langt vil værdien falde i denne omgang? Vil Elon Musk bakke helt ud, og vil Mastercard og andre i stedet tvinge prisen endnu højere op? Og hvorfor skulle milliardærer interessere sig for kryptovaluta? Det skal vi finde ud af.

Det begynder med blokkæder

Bitcoin og andre kryptovalutaer begynder med begrebet blockchain – på dansk “blokkæde”. Det er blevet et “buzzword”, men den korte beskrivelse er ret kuldslået. En blockchain indeholder en åben hovedbog med alle de transaktioner, der har fundet sted på et givet kryptovaluta-netværk. Har du sendt penge til onkel Preben som betaling for et grafikkort? Det står i blockchainen, og enhver kan se det. Når din ven hævder, at du aldrig har betalt ham for koncertbilletterne eller fastfood-besøget, kan du finde et uafviseligt bevis – på den ene eller den anden måde.

Det kan lyde interessant, men det lyder sikkert også urovækkende. Hvorfor skulle man ønske, at alle og enhver kan se, hvad der foregår på det, der svarer til ens digitale bankkonto? Det er her, den anden del af blokkæden kommer ind i billedet: Alle transaktioner er til en vis grad anonyme. Medmindre man offentligt oplyser sin bitcoin-tegnebogsadresse – og det er nemt at oprette flere adresser, således at man kan have mere end én – er det svært at afgøre, hvilke penge der tilhører hvem. Det er ikke umuligt, især hvis man bruger tilstrækkelig med tid og anstrengelser og bruger en specifik tegnebog, men der findes metoder til at sløre ens transaktioner og holde dem skjult for nyfigne øjne.

Se også:  Det første danske firma er parat til at modtage betaling i bitcoins

Et vigtigt aspekt af kæden er ikke blot, at den holder rede på alle ens transaktioner. Den kritiske faktor består i, at den bygger på stærk kryptografi. Når det gælder bitcoin, hedder den SHA256, og der findes mange andre kryptografiske algoritmer til andre coins. Oprettelsen af en god kryptografisk algoritme kræver megen kompleks matematik, og slutmålet er, at man kun kan bryde den med magtanvendelse. SHA256 har en 256-bit-cifferlængde, og hvis man skal bryde krypteringen for en enkelt meddelelse, er man nødt til at finde det ene tal ud af en række tal på 2256, som er korrekt.

Lyder det ikke uoverkommeligt? Så lad os formulere det på en anden måde: 2256 er det samme som 1,158 × 1077. Med andre ord: Det er 1 efterfulgt af 77 nuller. Vores solsystem har omkring 1,2 × 1056 atomer, Mælkevejens galakse har cirka 2,4 × 1067 atomer, og afhængig af hvordan man regner det ud, har hele universet et sted mellem 1078 og 1082 atomer. Det betyder, at en 256-bit-talrække er stor nok til, at man sagtens kan tildele et unikt tal til hvert atom i galaksen og stadig have plads tilovers.

Vi forenkler sagerne en del, men hovedsagen er, at det at bryde kryptografien bag bitcoin vil være ekstremt vanskeligt, og andre valutaer bruger endnu stærkere kryptografier. Bitcoin og andre kryptovalutaer bruger også kryptografi til de unikke bruger-tegnebogsadresser, og i bitcoins tilfælde er der i øjeblikket potentielt 2160 adresser eller omkring en octillion. Det svarer til et 1-tal efterfulgt af 48 nuller. Man kan også sige, at det er 1 billion × 1 billion × 1 billion × 1 billion. Vi kommer ikke til at løbe tør for tegnebogsadresser lige foreløbig.

Al denne kryptografi spiller en central rolle inden for kryptovalutaer, som det fremgår af navnet. De er “valutaer” – det ville måske være rigtigere at kalde dem digitale aktiver – der er baseret på kryptografi. Og når vi siger kryptografi, taler vi om kompleks matematik af en art, der kan give selv en garvet matematiklærer nervøse trækninger. Såkaldte fiat-valutaer såsom den danske krone bygger på støtte fra regeringen og pengeinstitutter. Bitcoin og ethereum bygger på vores tillid til matematik. Eller rettere: De bygger på matematik plus alle de mennesker, der er villige til at deltage i sikringen af kryptovalutanetværket, og det bringer os til vores næste emne.

Se også:  Det første danske firma er parat til at modtage betaling i bitcoins
Sådan sikres kæden

Vi har været inde på kryptografi, men hvad er det nøjagtig, som gør hele dette blockchain-foretagende sikkert? En kryptovaluta kører som et stort distribueret netværk af computerenheder, hvori de forskellige nodes kommunikerer med hinanden. Hver gang nogle vil flytte coins – eller snarere dele af en coin, idet de fleste kryptovalutaer kan håndtere beløb i op til otte decimaler – sender de en transaktion ud på netværket, hvor den kan blive optaget i den næste blok. Hver blok samler alle transaktionerne siden den forrige blok i én pulje, opretter en digital hashsignatur for blokken, og så bliver hele historien leveret som en ny tilføjelse til kæden.

Det er her, at det begynder at blive interessant. Man kan ikke blot føje en ny blok til netværket, når man har lyst. Blokken skal leve op til bestemte krav. Kort sagt skal man finde en løsning på en matematisk funktion, der er defineret af coin-algoritmen. Funktionen bruger resultaterne fra den forrige blok som input og går tilbage i en kæde til den oprindelige urblok. Det betyder, at ingen kan skaffe sig et forspring ved at prøve at forberede kommende blokke, indtil den aktuelle blok er blevet “løst”. Algoritmerne er også lavet sådan, at løsningerne i realiteten er vilkårlige og udvalgt fra det samlede talkatalog for kryptografi-nøglen. Der kan være et enormt antal af mulige løsninger, og ens hardware skal blot finde en af dem.

Når et system finder en løsning, får det lov til at vælge, hvilke transaktioner der bliver inkluderet i den blok (ideelt set dem alle, men det vender vi tilbage til om et øjeblik), samler dem i en sirlig bunke, udregner en digital signatur og sender den til netværket. Andre nodes på netværket kan derefter verificere løsningen og acceptere eller afslå den. Hver potentiel løsning har et tidsstempel, og netværket har forskellige kriterier til at finde ud af, hvilken blok der blev fundet først. Til sidst når netværket frem til en bestemmelse blandt andre noder, om at sagerne går videre. Hvis to forskellige mennesker (maskiner) finder forskellige løsninger på samme tid, er det kun den ene, der til sidst bliver erklæret den accepterede “vinder”.

1 2 3 4 5 6 7 8Næste

TAGS
Bitcoin
Blockchain
blokkæde
digitale penge
kryptovaluta

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S