Home » AOD Pro » Kom godt i gang med Windows 11 på jobbet
Kom godt i gang med Windows 11 på jobbet

Kom godt i gang med Windows 11 på jobbet

Share

Her fortæller Christian Mark, at specielt to ting gør det nye Windows mere sikkert. Den første er kravet om, at computere, der benytter styresystemet, også har den såkaldte TPM 2.0-chip installeret (Trusted Platform Module, som blandt andet gør det muligt at styre krypteringen af harddisken) samt den nye UEFI-bios.

Teams er en del af Skrivebordet.

Samtidig har Microsoft indført den såkaldte zero trust-model i Windows 11, alt samme noget, der ifølge Christian Mark gør, at virksomhederne bedre kan styre sikkerheden. Der er mange ting, virksomheder skal overveje, før de beslutter, om de skal opgradere deres computere til Windows 11 eller ej. En ting skal de dog ikke spekulere på, nemlig administration af det nye styresystem.

Se også:  Adesk Business+ [TEST]: Når du ikke kan få kræfter nok

Ifølge Christian Mark understøtter Windows 11 nemlig samme administrationsmoduler som Windows 10, hvilket betyder, at it-afdelingerne ikke skal lære et nyt administrationsmodul at kende, og dermed kan Windows 10 og 11 leve side om side hos virksomhederne.

Nye hardwarekrav

Hvad virksomhederne dog er nødt til at forholde sig til, er de nye hardwarekrav, som Windows 11 stiller til computerne. TPM 2.0-chip og UEFI-bios er nemlig ikke det eneste, man skal huske. Der er også krav til cpu, ram og ikke mindst harddisk, hvilket betyder, at mange virksomheder vil komme til at stå med en stor hardwareregning, hvis de vælger at opgradere til Windows 11.

Derudover er det vigtigt, at virksomhederne har undersøgt, hvorvidt deres virksomhedskritiske programmer kan afvikles på det nye styresystem. Brugerne skal også vænne sig til en ny grænseflade, der dog ifølge Christian Mark, er blevet langt mere brugervenlig end den tidligere – blandt andet med vinduer, der husker, hvor du var sidst, også hvis du skifter skærmopsætning.

Se også:  Dell OptiPlex7090 Ultra [TEST]: Skab din egen alt i en-computer

Endelig så advarer Christian Mark mod, at Windows 11 bliver rullet ud på samtlige computere i virksomheden på en gang. Han anbefaler, at det bliver gjort i små tempi, så det er muligt at vurdere, hvilken indflydelse systemet får for virksomheden. På den måde bliver det muligt at fange eventuelle små problemer, der måtte opstå, og sikre, at de ikke slår igennem i hele virksomheden.

TAGS
aod pro
erhverv
windows 11

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S