Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kør Windows 10 på en virtuel maskine

Det kan ikke have unddraget sig din opmærksomhed, at der er kommet en ny version af Windows. Den ser ret sej ud, men det er mystisk og lidt skræmmende. Hvis du vil give den en testkørsel uden at udsætte din velkendte Windows 8.1-installation for fare, kan du prøve at køre den som en virtual maskine.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Du skal bruge en temmelig heftig pc til at styre projektet med held – din cpu skal understøtte virtualisering (hvis du er i tvivl, kan du finde et program, der kan hjælpe dig, på www.grc.com/securable.htm). Og når man kører to operativsystemer samtidig, bliver der ædt ram. Det er derfor en god idé at have masser af den. Du kan klare dig med 4 GB til hvert styresystem, men vi har konstateret, at hvis man øger gæstesystemets allikering til 8 GB, går alting glattere og mere tilfredstillende. Endelig skal du have den rigtige udgave af Windows 10 – et ISO eller en dvd – idet Windows 8-opgraderingen erstatter din Windows 8-produktnøgle med en Windows 10-nøgle.

1 Forbered din pc
Din cpu kan nok virtualisere et operativsystem, men der er ingen garanti for, at den vil gøre det uden videre. AMD-chips bør have AMD-V indbygget som standard, men vores Asus Z77-kort med en Ivy Bridge Core i7-cpu havde Intels VT-x-virtualiseringsteknologi slået fra, og det kræver en tur omkring BIOS at slå den til. Vi trykkede [Del] ved start for at gå ind i BIOS, og der fandt vi Intel Virtualization Technology under ‘Advanced > CPU Configuration’. Ikke to bundkort er ens.

2 Installer VMware Player
Gem dine BIOS-indstillinger og genstart. Lad derefter  Windows starte normalt. Download og installer VMware Player til et drev med masser af ledig plads [Billede A]. Hvis du bruger en Windows 10-dvd, sætter du den i dvd-drevet. Ellers skal du notere dig, hvor din Windows-ISO-fil er gemt.

AOD15_win10_01

3 Opret en virtuel maskine
Når du er i VMware Player, klikker du ‘Create a New Virtual Machine’ og vælger, om du skal installere fra et ISO eller en fysisk dvd. Bemærk, at selvom denne guide dækker Windows 10, kan du også bruge denne proces til at afprøve ethvert andet operativsystem, som man kan downloade fra internettet, for eksempel Linux, hvis du ikke har en ekstra pc til at installere det på og ikke elsker dual-booting.

4 En vigtig beslutning
VMware beder om din Windows-produktnøgle på næste side, og du kan skrive den ind, hvis du vil. Du kan også vente til senere. Vi konstaterede med en Windows 10-preview, at hvis vi satte nøglen i fra begyndelsen, fik vi en fejlmeddelelse senere (det vender vi tilbage til). Angiv dit navn og kodeord, og klik ‘Next’.

5 Maskinens hjem
Du bliver bedt om at navngive din nye virtuelle pc og finde et hjem til den på en af dine harddiske [Billede B]. Du skal som minimum bruge 60 GB ledig plads til Windows 10, eller mere, hvis du agter at bruge pladsen fuldt ud og installere masser af applikationer på den. Virtual Windows 10 starter ret kvikt, konstaterede vi, selv når det er installeret på en klodset datalosseplads (mekanisk harddisk) og ikke på et ssd.

AOD15_win10_02

6 Plads til at tænke
Man kan vælge at have sin virtuelle pc lagret som en eller flere filer, men det betyder kun noget, hvis man allokerer en masse plads til den [Billede C]. Vi valgte standardfunktionen, flere filer, og klikkede ‘Next’. Nu fik vi en oversigt over de indstillinger, der bliver brugt til at oprette den virtuelle maskine. VMware er god til at træffe valg, men dette ville ikke være Alt om DATA, hvis vi ikke selv havde fingrene nede i sagerne.

AOD15_win10_03

7 Forbedring af hardwaren
Som standard er den virtuelle pc en svagelig stakkel. Windows 10 kan køre på beskeden hardware, men blot fordi man kan gøre noget, betyder det ikke, at man også skal gøre det. Vi testede standard-indstillingerne, og det var en gumpetung affære. Som at køre Windows på en netbook. Vi kunne høre Win10 banke det bulede blikkrus på tremmerne i dets 2 GB ram-fængsel. Den Core i7, der sad i vores testmaskine, bliver knap nok udfordret af Win8, og derfor klikker vi på ‘Customise Hardware’ og skruede VM’ens cpu-brug op til to kerner, og allokerede den 8 GB ram, og det satte gang i sagerne.

8 Installer
Klik ‘Finish’, så opretter VMware din virtuelle maskine. Først skriver den de filer, der skal rumme pc’en på din harddisk, dernæst installerer den Windows til disse filer. Det er på dette stade, at noget kan gå galt.

9 Windows kan ikke læse ...
Hvis du sætter produktnøglen i ved processens begyndelse, og Windows nu hævder, at det ikke kan læse den, er der en løsning. Gå tilbage til begyndelsen, og fortæl VMware, at du selv vil installere operativsystemet senere. Brug de samme indstillinger, så får du en virtuel pc med en tom harddisk, der er klar til brug. Før du starter den, højreklikker du på ‘VM’ i VMwares liste, så peger du dens dvd-drev til din Windows’ ISO eller dvd. Når du starter maskinen, burde Windows’ installationsproces begynde.

10 PC inden i en PC
Nu, da Windows er installeret [Billede D], kan du vælge den virtuelle pc fra VMwares menu og starte den, når som helst du vil. Den virtuelle pc vil have adgang til USB-enheder, der er knyttet til værtsmaskinen, men kan ikke få adgang til dens harddiske uden for den plads, du allokerede i begyndelsen. Det kan ikke skade din værts-pc, og det er en fin mulighed for at eksperimentere.

AOD15_win10_04

 

Hvad er virtualisering?

Kort sagt: et styresystem kan køre inden i et andet, lidt som en babusjkadukke. Det har længe været muligt med softwareemulation, men moderne cpu’er (Intel siden 2005, AMD siden 2006) har gjort processen nemmere og hurtigere ved at flytte den til hardware. Virtualisering er udbredt på servere, for det er mere effektivt for en stærk server at køre flere forløb af serversoftware, der alle styres af en central enhed, og som kan løse mange opgaver samtidig. Denne funktionalitet er dryppet ned til desktop-cpu’er (selvom noget teknologi stadig er forholdt serverchips såsom Xeon) og gør det muligt for os at lave fikse tricks som for eksempel at køre flere styresystemer på samme tid.

 

Brug vmwareært og gæster

AOD15_win10_05
1. Bjælken øverst på skærmen styrer, hvordan den virtuelle maskine kontrollerer interaktionen med sin vært. Der er en fuldskærms-
funktion til at slippe af med rammerne og få gæsten til at føle sig mere “indfødt”, og den gør også bjælken til en rullemenu.

AOD15_win10_06

2. Adgang afvist
Man kan også styre gæstesystemets adgang til hardware og ekstraudstyr fra bjælken, indlæse ISO-filer i et virtuelt dvd-drev eller højreklikke og få adgang til de samme menuer, der bliver brugt ved opsætning, selvom mange funktioner ikke kan ændres på en kørende maskine.

AOD15_win10_07

3. Luk ned
Man kan også genstarte den virtuelle maskine og slukke for den herfra. Og man kan bruge [Ctrl]+[Alt]+[Del] til at låse maskinen eller tilgå Joblisten. Man kan naturligvis også gøre alle disse ting fra gæsteoperativsystemet.