Guide: Kør apps fra skyen

Guide: Kør apps fra skyen

Share

Der findes et væld af programmer, som kan afvikles direkte fra din computers browser

Det mest opsigtsvækkende ved skyen er måske, at du nu kan anvende programmer, som stort set ikke sluger ressourcer på en pc. Skybaserede apps køres stort set af eksterne servere, dvs. et netværk af supercomputere, der leverer de nødvendige ressourcer. Din pc får adgang til disse apps direkte via din browser.

Konceptet har været med til at lancere ChromeBooks, de lavtydende bærbare computere (der primært er populære i skolerne) med styresystemet Chrome OS. De bruger Chrome-browseren som brugergrænseflade og arbejder primært med webbaserede eller skybaserede apps. Men konceptet fungerer også på lavtydende enheder som Windows-bærbare og -tablets.

Se også:  Apps gør det nemt at tippe kommunen
Kontoret i skyen

Er du tilmeldt OneDrive eller Google Drev, er du sikkert allerede stødt på dine første sky-apps i form af onlineversioner af Word, Excel og PowerPoint (OneDrive) eller Docs, Sheets og Slides (Google Drev). Klik på et dokument i dit browservindue, og du kan redigere det ved hjælp af et af disse værktøjer. De giver et velkendt interface med menuer og værktøjslinjer, som fungerer på samme måde som Skrivebords-udgaven. Der er færre funktioner, men kernefunktionaliteten er intakt.

Adgang via din browser er fint nok, men hvis du jævnligt bruger disse – eller andre sky-apps – så søg efter en selvstændig ”indpakker”-app, som grundlæggende giver den funktionalitet, du har brug for, uden at din browser skal være åben.

Se også:  Ny app vil gøre livet nemmere for boligejere

Del denne