Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Alt i en-kølere [STORTEST]: Vejen til en kølig computer

Cpu-ydelse er en ret, vi helst nyder kold. Vi har testet syv af de mest interessante alt-i-en-løsninger til køling af din computer.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Cpu’er har været et varmt emne det sidste i års tid. Hvis vi lægger ud med lanceringen af Ryzen, der blev efterfulgt af Intels Socket 2066-chips og AMD’s monstrøse Threadripper-cpu’er, har der aldrig været et større udvalg af chips.

[irp]

Uanset hvilken chip du vælger, skal du holde den afkølet. Vandkøling er ideel, og en alt i en-køler eliminerer alt vrøvl. Vi har fundet syv populære alt i en-kølere og har testet dem med en AMD Ryzen 1800X, der kørte torturtesten Prime95.

Vi målte temperaturerne, mens køleren var sat til stilletilstand, med veltilatorerne i langsom rotation og i en mere almindelig standardtilstand.

?!

Hvad er en alt i en-væskekøler?

Disse kølere tilfredsstiller de grundlæggende krav til væskekøling i form af en selvstændig enhed. En cpu/vandblok er monteret på cpu’en, mens et par slanger fører vand til og fra en køler, der trækker varme ud.

Hvilke cpu’er er understøttet af væskekølere?

Alle testens kølere understøtter alle AMD Ryzen-cpu’er og Intel-kølere (sokkel 1151). De er også kompatible med alle Intel 2066/2011-cpu’er, men nogle af dem kan ikke anbefales til de kraftigste processorer, fordi de simpelthen ikke har tilstrækkelig kølekraft.

Skal man efterfylde dem?

Disse kølere bliver leveret med påfyldt væske, og de fleste af dem er ikke beregnet til at bliver påfyldt. Nogle af dem har dog mulighed for at tømme og genopfylde kølerne.

Hvor meget bedre er de?

For at have en reference testede vi også vores 1800X med AMD’s Wraith Max-køler, og den leverede 75° i stilletilstand og 70° i standardtilstand.

Ordbog

Ordbog

120 mm, 240 mm etc.: Disse kølere bliver generelt angivet efter størrelsen på deres køleenheder. Den mindste bruger en køler, der er på størrelse med en enkelt ventilator på 120 mm. Det er dem, der ikke har kølekraft nok til Threadripper og Socket 2066/2011.

Så har vi de dobbelt så lange kølere på 240 mm og de endnu større 280 mm-kølere, der bruger ventilatorer på 140 mm. Jo større køleren er, desto bedre er køleevnen, og desto langsommere kan ventilatorerne rotere med henblik på støjreduktion.