Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Køl ned og sæt farten op

Det kan være lige så nemt at få lidt mere ydelse ud af din cpu, som det er at støve kassen af.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Moderne processorer praler med termiske afbrydere, der sagtner kernens frekvens, hvis cpu’ens temperatur bliver for høj. Med andre ord, hvis du ikke opretholder nok køling til processoren, så får du ikke den fulde ydelse ud af den.

Det kommer an på producent og model, hvornår cpu’en vil begynde at sagtne farten. Core 2 Duo E4400 har en maksimumtemperatur på 61,4C, mens E4500 fungerer ved op til 73,3C. Online dataark for din processor vil indeholde disse informationer.

Næste side: Vejledning: Optimer din køling

Giv din cpu et længere liv gratis ved at rense dens blæser

1. Kontroller den nuværende temperatur

Før du tager noget som helst ud af din maskine, så tjek lige hvor varm din processor kører. CPUID Hardware Monitor (www.cpuid.com) giver detaljerede informationer om temperaturen på dine cpu-kerner og motherboard, og det er gratis.

Aflæs når intet andet kører (tomgang) og så igen, når du kører Super Pi (under belastning). Tjek så disse tal mod din processors datablad.

2. Fjern den eksisterende blæser

Det er nemt at fjerne processorblæsere. Er det en Intel-enhed, så lås de fire skruer op ved at dreje dem med uret; du kan så trække hele molevitten ud.

Blæserne, der kommer sammen med standard AMD processorer, er nemme at fjerne – løft og udløs låsearmen og lemp så køleren ud. Glem ikke at trække blæserens strømledning ud, før du fjerner den helt.

3. Tør termisk pasta af

Før du lægger køleren på dit arbejdsbord, så rens den eksisterende termiske pasta af med et papirlommetørklæde og måske lidt opløsningsmiddel.

Du vil dog få brug for mere termisk pasta senere, så hvis du ikke har noget nyt, så er det bedst at placere køleren på et stykke papir uden at rense pastaen af (så der ikke er nogen urenheder, der bliver blandet ind i den eksisterende pasta). Fjern cpu’en og rens pastaen af den også.

4. Rens bladene

Brug lidt køkkenrulle eller en blød børste til at rense langs blæserbladets kant. Tryk dog ikke for hårdt, da de kan brække af under pres.

Støv har det med at samle sig op toppen af blæserbladene, så det bør ikke være alt for svært at rense væk. Hvis din blæser er i en kasse, så skil den om nødvendigt ad, så du bedre kan få adgang til varmebrønden og blæseren.

5. Tilføj ny termisk pasta

Sæt cpu’en tilbage i dens sokkel og læg et nyt lag termisk pasta på toppen af processoren. Husk, dit mål er at have et meget tyndt lag til at fylde eventuelle huller mellem cpu og varmebrønd, ikke at lave en pasta-sandwich. En lille klat bør være tilstrækkeligt.

Hvis du ikke fjernede den gamle termiske pasta, så kontroller nu, hvor meget der er på processoren og fjern om muligt noget.

6. Genanbring og gentest

Anbring køleren på sin plads igen og vrik den lidt for at sikre, at pastaen er spredt jævnt mellem køler og cpu. Klem dernæst låsearmene eller skruerne tilbage på plads og genforbind blæseren til dit system.

Start maskinen og kør de samme tests, som du oprindeligt gjorde. Hvis din cpu stadig kører for varmt, så er det nødvendigt med en ny køler.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Anbefalet produkt

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]