Home » Erhverv » København er Nordens it-midtpunkt
København er Nordens it-midtpunkt

København er Nordens it-midtpunkt

Share
Mere end bare en legeplads

”Man kan sammenligne det lidt med Formel 1. Her tester man også nye teknologier, som over tid spreder sig til de almindelige biler og dermed konsummarkedet. Det samme er målet med Cloud Garage-konceptet, nemlig at udnytte de kreative kompetencer i innovative miljøer verdenen over med henblik på at anvende it som et værktøj til at skabe løsninger, der kan komme flest mulige mennesker og virksomheder til gode”, siger Sebastian Krause.

Han påpeger imidlertid, at der er tale om meget mere end bare et testlaboratorium eller en legeplads. Der er tale om en proces, som munder ud i helt konkrete resultater og løsninger. Målet er naturligvis, at flest mulige af disse skal faciliteres af IBM’s cloudteknologi, men der er ikke tale om, at man som virksomhed på forhånd forpligter sig til et teknologiægteskab med IBM, inden man kan få adgang til alle hemmelighederne. Den første garage blev i øvrigt etableret for fire år siden, og ifølge Sebastian Krause har erfaringerne indtil nu kun været positive.

Se også:  Sikkerhed i skyen handler om effektiv backup
Nu handler det om innovation

”Da vi i sin tid begyndte at kigge på mulighederne i skyen, var det primært for at gøre vores it-systemer og -løsninger mere kost-effektive. Næste trin handlede om at konsolidere applikationer, mens vi i dag er nået til et langt mere innovativt stadie, hvor det ikke kun handler om at facilitere startupvirksomheder, men også om at forbinde teknologien til mere traditionelle virksomheder og deres forretningsområder. Dermed er der tale om et paradigmeskift for mulighederne i skyen”, siger Sebastian Krause.

Han er chef for alle IBM’s cloudprojekter i Europa og føjer til, at målet er at hjælpe virksomheder til at blive mere innovative samt at øge interessen for skyen som tekno-logiplatform. Målet er ikke at foretage egent-lige investeringer i dem.

Se også:  Danmark indtager digital førsteplads i Europa

Naturligvis kan partnerskaber dog forekomme, og det gælder ligeledes samarbejde med andre teknologi-virksomheder såsom SAP og Workday, så fundamentet for den digitale revolution bliver bredest muligt. Samtidig understreger han, at som teknologivirksomhed er etableringen af det verdensomspændende Cloud Garage-koncept et helt naturligt skridt.

Stort benarbejde fra IBM Danmark

Indtil videre er der 7 fastansatte ved IBM Cloud Garage i København. Filip Knudsen er projektleder, og Majken Nielsen tager sig af marketing.

Hos IBM i Danmark har man arbejdet intenst på, at den første nordiske Cloud Garage skulle placeres i København. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke sker noget i hverken Stockholm eller Oslo, hvor man kan opleve såkaldte ”pop op”-garager, men det er i København, at alle egentlige workshops med kunderne og virksomhederne foregår. Der er både mulighed for at indgå længerevarende projekter og få ad hoc-hjælp til specifikke projekter. Ansvaret for konceptet er placeret i en separat division i IBM.

 

TAGS
erhverv
IBM

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S