Guide: Genialt gratis program til film, foto, musik og spil

Guide: Genialt gratis program til film, foto, musik og spil

Share

Når det gælder brug af medier – film, foto, hjemmevideo og musik – på pc’en, er der ingen erstatning for Kodi. Det giver et behageligt interface til lokalt lagret materiale, og det kan streame medier over internettet. Med den rette hjælp (som i denne artikel) kan man endda bruge det til at spille klassiske spil fra forne tider.

Kodi er enkelt at have med at gøre: Peg det i retning af mapper med musik, film og billeder, og du er klar. Vi må dog nævne, at brugerfladen kræver lidt indlæring, og nogle af de bedste funktioner er begravet bag tilsyneladende uindtagelige dialogbokse og indstillinger. Det er her, vi kommer ind i billedet.

Vi springer det grundlæggende over – det er heldigvis ikke nogen større sag at oprette en mediemappe – og graver os ned under Kodis overflade for at afdække nogle af de bedst skjulte hemmeligheder. Vi dækker alt fra ændring af biblioteksvisning til auto-startende add-ons, og brugen af Kodi som Airplay-audiomodtager bliver også dækket her. Og vi viser, hvordan du kan navngive og organisere dit mediebibliotek, så Kodi kan downloade alle de flotte billeder og ekstra informationer.

1 Udvid dine biblioteker

Den nemmeste metode til at håndtere dit bibliotek og tilføje nyt materiale (herunder musik) består i at åbne “Settings” og gå til “Media Settings”. Fra sektionen “Library” klikker du på dit foretrukne bibliotek – “Videos”, “Music” eller “Pictures” – under “Sources”. Klik på “Add” for at føje en ny mappe til biblioteket. Husk at give mediet et korrekt navn. Hvis du går til http://www.filebot.net, kan du finde et praktisk værktøj, der hjælper dig med det.

Se også:  Danskerne elsker at streame - også ulovligt indhold

>> Når du er i sektionen “Library”, kan du rense dine video- og musikbiblioteker og fjerne filer, der er blevet omdøbt, slettet eller gemt på et drev, der ikke længere er forbundet til pc’en. Før du kan gøre det, skal du først klikke “Standard”-indstillingen nederst på skærmen for at komme til “Advanced” og her se rensefunktionerne.

>> Hvis du vil strømline dit filmbibliotek, går du til sektionen “Videos” og slår knappen “Show movie sets” til. Nu bliver alle film i en specifik serie (for eksempel Star Trek, Star Trek II, og så videre) grupperet sammen) [Billede A]. Du kan rulle ned og afspille hver af dine film.

Billede A

2 Juster musikinformation

Har du et obskurt album, som ikke bliver identificeret? Gå til “Media Settings > Music”, og klik på “Default provider”-funktionen til information om album og kunstnere. Klik dernæst “Get more…” for at få flere valgmuligheder. Hvis din musik er blevet tagget, men du foretrækker at bruge de oplysninger, der kommer fra din musiksøger, skal du huske at skifte til “Advanced” visning og slå funktionen “Prefer online information” til.

Se også:  Stort streaming-tjek: Her får du flest serier for pengene
3 Konfigurer live-TV

Hvis du har arrangeret live-tv på en pc på dit netværk ved hjælp af TVheadend eller en lignende tjeneste, klikker du “TV” fra Kodis hovedmenu og vælger “Enter add-on browser”. Find og vælg din PVR-server, og klik så “Configure” for at få adgang (hvis du for eksempel vil have forbindelse til en fjern PVR-server, skriver du dens ip-adresse og pinkoden). Klik “Enable”, og tryk Esc for at komme tilbage til hovedskæmen.

>> Når du er i gang, kan du se adskillige widgets komme frem under “TV”. De gør det nemt for dig at få adgang til tv-guiden og tidligere optagelser, og du kan browse live-tv (og radio) ved at klikke på fjernbetjeningen og vælge kanal. Hvis du tidligere har erfaret, at Kodi var klodset med live-tv, er tiden inde til at prøve igen – du vil se, at den seneste opdatering har gjort det nemmere, selv når du streamer over dit netværk.

Del denne