Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

KODA: Alt for få danskere betaler for musikstreaming

Næste alle danskere betaler abonnement på videostreaming, men kun lidt over halvdelen betaler for musikstreaming. Det viser ny undersøgelse, hvor det også fremgår at Danmark er det eneste nordiske land, som på to år ikke har oplevet en betydelig fremgang i antallet af betalende musikstreamingabonnenter. Det er dårligt nyt for de danske sangskrivere, lyder det fra Koda.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

The Polaris Nordic Digital Music Survey 2022, som er udført på vegne af blandt andre Koda, bringer ikke godt nyt for de danske sangskrivere. Efter flere år med fremgang blandt de betalende danske digitale musiklyttere er udviklingen gået i stå. I dag abonnerer 57 procent af danskere på en musiktjeneste, hvilket betyder, at antallet af danskere, der abonnerer på en musiktjeneste, kun er gået frem med et procentpoint på to år, og det er den mindste fremgang i hele Norden.

Samtidig fremgår det af undersøgelsen, at hele 60 procent af danskernes samlede digitale musikforbrug opgjort i tid foregår på gratis musiktjenester, hvor betalingen til sangskriverne i bedste fald er ti gange lavere end på abonnementstjenesterne. YouTube og de tre mest populære sociale medier TikTok, Facebook og Instagram står for næsten 45 procent af det samlede digitale musikforbrug i Danmark.

”Den eneste tilnærmelsesvise fornuftige digitale indtægtskilde for de danske sangskrivere kommer fra abonnementstjenesterne. Det er derfor virkeligt dårlig nyt for musikskaberne, når antallet af danskere, der abonnerer på en musiktjeneste, er gået i stå. Alt peger på, at den manglende fremgang skyldes, at forbrugerne har adgang til alverdens musik for 0 kroner, hvilket er en meget stor forhindring for at skabe en bæredygtig og sund musikbranche for de sangskrivere, som har en afgørende betydning for, at en sang og dermed også at streamingtjenesterne bliver en succes,” udtaler Kodas forperson, Anna Lidell.

Videostreamingmarkedet viser vejen

Denne ubalance i musikstreamingmarkedet bliver blot endnu mere tydelig, når man kigger på det på mange måder sammenlignelige marked for videostreaming. En stor forskel på de to områder er, at forbrugerne ikke kan tilgå premium-indhold gratis på videoområdet. Det ses tydeligt i forbindelse med videomarkedets rivende udvikling.

Hele 85 procent af danskerne betaler for mindst en videostreamingtjeneste, hvilket på blot to år svarer til en fremgang på hele 15 procentpoint. Dertil har mere end 63 procent af de danske videostreamere to eller flere abonnementer.

”Hvis musikbranchen vil finde inspiration til et mere bæredygtigt marked, skal vi blot kigge nærmere på videostreamingmarkedet. Her eksisterer der ikke gratis indhold, og det betyder ikke bare flere abonnenter, men også en mere sund konkurrence om prissætning af streamingprodukterne. Det er måske utopi at tro, at musikbranchen kan opnå samme succes, men en ting er sikkert. Intet peger i retning af et musikstreamingmarked, som selv retter op på de markedsfejl, der tydeligvis eksisterer, og derfor skylder vi musikskaberne, at vi som branche sætter os sammen og kommer med vores bud på konkrete løsninger, som kan sikre mere rimelige indtægter fra musikstreaming,” udtaler Anna Lidell med henvisning til det samarbejde, som netop er blevet etableret mellem en række af musikkens organisationer.

The Polaris Nordic Digital Music Survey 2022 er udført af YouGov på vegne af Polaris HUB, der er et licenseringssamarbejde mellem de nordiske rettighedsorganisationer Koda (DK), TONO (NO) og Teosto (FIN).

Nøgletal

• 57 procent af danskerne betaler for et musikstreamingabonnement.
(2020: 56 procent)
• 31 procent af danskerne lytter udelukkende til musik via en gratis tjeneste.
(2020: 34 procent)
• 60 procent af danskernes samlede digitale musikforbrug opgjort i tid foregår på gratis tjenester.
(2020: 63 procent)
• Dagligt bruger danskere 2,1 timer på musiklytning på de gratis tjenester (2020: 2 timer), og 1,9 timer på abonnementstjenesterne (2020: 1,7 timer).
• 39 procent af de danske Spotify-brugere benytter tjenestens gratis- eller prøveversion.
• 85 procent af danskerne betaler for et videostreamingabonnement.
(2020: 70 procent)
• 63 procent af de danskere, som abonnerer på en videostreamingtjeneste, har minimum to abonnementer.
(2020: 41 procent)
• 6 procent af de danskere, som abonnerer på en musikstreamingtjeneste, har minimum to abonnementer
• Netflix er den største tv/filmstreamingtjeneste i Danmark målt på antal af danskere, som abonnerer (58 procent), efterfulgt af TV 2 Play (43 procent) og Viaplay samt HBO Max (begge 34 procent).




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere