Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Knald på lysstyrken og tårnhøj opløsning uden mellemrum

Denne nye laserprojektor banker lumen-tallene helt op og leverer billeder i den høje 4K-opløsning. Så kan alle i mødelokalet følge med.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

En af sommerens spændende projektornyheder er denne laserprojektor fra Canon. XEED 4K6021Z leveres med den ultrahøje 4K-opløsning og meget høj lysstyrke. Den er rettet mod professionelt brug på udstillinger og i større mødelokaler. Og med lysstyrken på 6000 lumen kan alle vist følge med i den seneste salgspræsentation.

Ved hjælp af Canons reflekterende LCOS-panelteknologi opnås et meget højt blændeforhold med stort set ingen mellemrum mellem pixlerne, hvilket skaber fine, detaljerede billeder uden gittereffekt, lover producenten. Det skulle gøre særlig gavn ved projektioner i museer og andre kreative installationer. Takket være to Display Porte, som dækker hele sRGB-farverummet, forbedres synsoplevelsen.

God til undervisning og designcentre

Den høje opløsning sikrer klare og tydelige billeder samt skarp tekst, hvilket er særlig ideelt på højere læreanstalter, i designcentre og medicinske institutter. Hvis billedet skal optimeres yderligere, kan den enkle tapmontering udnyttes til at montere et af syv udskiftelige Canon-objektiver, herunder det nye RS-SL07RST 4K standard-zoomobjektiv, der sørger for minimal forvrængning. Det nye objektiv har 1,76x motoriseret zoom og +/- 73 procent lodret lens-shift.

XEED 4K6021Z har flere tilslutningsmuligheder, herunder de to nævnte Display Porte samt HDMI og understøttelse af HDR. Laserlyskilden klarer op til 40.000 timers vedligeholdelsesfri betjening, og det er ifølge Canon nemt at komme til luftfiltret, selv når projektoren er monteret. Der er fem års garanti samt gratis "next day"-låneservice, hvis der skulle opstå en fejl med projektoren. Der er endnu ikke oplyst nogen pris på nyheden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere