Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Knald eller fald for Huawei i dag: Mate 30 vil vise hvilken skade Trump har gjort

Huaweis nye topmobil lanceres i dag. Vi ved alt om features og design, men det helt store spørgsmål står stadig ubesvaret: Hvilken software vil den køre efter Trumps handelsforbud har blokeret dem fra Google?.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Dagens lancering af nye Huawei-mobiler er en af de mest ventede i nyere tid. Den overgår måske ligefrem iPhone. Ikke fordi spændingen omkring mobilernes funktioner og design er kæmpestor. Stort set alt om topmodellen Mate 30 Pro er allerede lækket.

Den vil gøre brug af Huaweis helt nye Kirin 990-chipsæt og være blandt de hurtigste 5G-mobiler på markedet. Der vil være fire kameraer - to på 40 MP, en 8 MP ultravidvinkel og en ToF-sensor - i en cirkel bagpå. Opladning skal være endnu hurtigere end før - rygtet går på 55W. Skærmen buer lidt mere end forgængernes og de lækkede billeder tyder på en relativt stor notch i toppen, som sandsynligvis rummer 3D-ansigtsgenkendelse.

Det er mere eller mindre hvad man kunne forvente, og ligner som altid en rigtig glimrende mobil.

Uden essentielle apps

Men det der dog for alvor er interessant er, hvilken software den vil køre. Huawei har allerede bekræftet at den ikke vil have adgang til Google-apps, grundet den amerikanske handelsblokade, som forbyder Google at samarbejde med Huawei.

Mobilen vil dog efter alt at dømme køre Android, i den version der nu er mulig med open source udgaven af styresystemet.

Hvordan Huawei vil kompensere for manglen på essentielle Google-apps som Gmail, YouTube, Google Maps og ikke mindst Play Store, hvor de fleste brugere finder deres apps, ved vi dog intet om. En lille praj fik vi dog tidligere på ugen, hvor Huawei inviterede danske app udviklere til at skabe apps til producentens egen app-butik, AppGallery. Det kunne tyde på, at denne bliver nødløsningen, indtil handelskonflikten mellem USA og Kina er løst.

Uvist om den kommer til Danmark

Selvom den nye serie af smartphones, som også inkludere en standard Mate 30 og en Mate 30 Lite, præsenteres i dag, kommer de formentlig ikke på markedet før i næste måned. Og om det så også vil gælde det danske marked er uvist.

Lanceringen finder sted i München kl. 14. Du kan følge med på YouTube:

https://www.youtube.com/watch?v=BMd7ZX-eXY4




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere