Home » Robot » Mod den kloge computer og selvtænkende robot
Mod den kloge computer og selvtænkende robot

Mod den kloge computer og selvtænkende robot

Share

AI eller kunstig maskinintelligens bliver stadigt bedre, men som alt andet har også AI en mørk bagside. Over de næste numre af Alt om DATA kan du læse alt om de sidste nye fremskridt og de fordele, udviklingen indebærer. Men også de mulige konsekvenser

Kunstig intelligens eller AI anvendes i dag inden for en lang række områder som billed- og talegenkendelse, udvikling af ny medicin, selvkørende biler, robotter, søge-maskiner, internethandel og meget andet. Og software med indbygget intelligens bliver mere og mere snedig og effektiv og er efterhånden i stand til både at lære af sine erfaringer og gennemskue nye sammenhænge.

Alt om DATA samler i denne første serie-artikel om AI på godt og ondt de nyeste tiltag og fortæller om de mange positive fremskridt og fordele, såvel eksisterende som fremtidige intelligente algoritmer kan give os på både jobbet og i fritiden.

Se også:  Signaturprojekter skal gøre regionerne intelligente
AI består af smarte opskrifter

Kunstig intelligens er i bund og grund blot snedigt udformede algoritmer. En algoritme kan beskrives som en entydig trin for trin- opskrift på at løse et problem af en bestemt type. Flere sådanne algoritmer i serie minder lidt om den menneskelige hjernes netværk af nerver og neuroner og betegnes derfor også ”neurale netværk”.

Manglende computerkraft har hidtil begrænset udviklingen, men i dag er computere vant til at tumle Big Data, og maskinlæring. Maskinlæring (ML) er særlige algoritmer, der gør computeren i stand til at lære på baggrund af erfaring, og denne erfaring får den ved at gå løs på problemer, der forudsætter viden og relevante eksempler, som den henter fra en kæmpestor database. For at træne et neuralt netværk i f.eks. ansigtsgenkendelse, skal det have adgang til en database med millioner af billeder, der hver især er knyttet sammen med en beskrivelse af, hvad de forestiller. På den måde lærer det neurale netværk ansigtsgenkendelse og bliver gradvis bedre, uden nødvendigvis at være specifikt programmeret til det. Det samme gælder for intelligente algoritmer, der kan sortere e-mails, søge på nettet osv.

Se også:  Nu skal danske chatbots også kunne dansk

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11Næste

TAGS
AI
data
Kunstig intelligens

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S