Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Kioxia Exceria G2 1 TB: Økonomichefens favorit

Kioxia er det nye navn på Toshiba Memory Corporation, som i 2018 blev udskilt fra det vidt forgrenede Toshiba-konglomerat.

Af Knud Søndergaard, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den japanske virksomhed kan bryste sig af at stå for både udvikling og produktion af de flash-chips, der indgår i dens ssd-drev. Exceria-produktfamilien består aktuelt af fem serier, hvoraf en enkelt har SATA-interface. Det testede G2-drev tilhører performancemæssigt den nedre del af økonomiklassen, men dette gælder i endnu højere grad for prisen, som med 0,95 kr./GB er den suverænt laveste i feltet.

Det vil sige, at man kan købe den større model på 2 TB for omtrent det samme som testens dyreste 1 TB-drev. Vores målte hastigheder matcher fabriksspecifikationerne perfekt, og den opgivne udholdenhed på 400 TB ligger også i den lave ende.

Samlet vurdering: 4/6

Designet af Kioxias økonomiske ssd-drev er lige så snusfornuftigt som dets specifikationer. I lighed med de fleste andre NVMe-ssd’er er der kun komponenter på den ene side af printkortet.