Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Kingston Fury Beast: Billigt 6000 MHz-sæt

Her handler det om ydelse, ikke bling. God valuta.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Kingstons Fury Beast-sæt forsager blinkende rgb-lys og enorme kølere til fordel for et nedtonet og diskret design. Det er ikke helt det monster, vi forventede, men hvis ens pc står under skrivebordet, har man så brug for en masse bling?

Fury Beast DDR5’s hukommelsesmoduler har et sort pcb med en lav varmespreder af aluminium. Det er praktisk, hvis man installerer dem i et kompakt pc-kabinet med begrænset plads.

Er af de billigste

Sættet omfatter SK Hynix IC’er, som betyder, at der burde være plads til overclocking. Imidlertid var vores eksemplar ikke meget for at lege med. Vi døjede med at holde et stabilt niveau på 6400 MHz, da vi testede det. Men det gælder sikkert kun for vores sæt.

Den virkelige styrke ved Kingston Fury Beast-sættet er det, man får for pengene. I skrivende stund er det et af de billigste 2 x 16 GB 6000 MHz-sæt på markedet, og det gælder nok stadig, når du læser dette. Hvis man går meget op i ydelse og mindre i bling, er det afgjort umagen værd at overveje dette DDR5-sæt.