Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kineserne vil give os billige smarthphones

Huawei gør klar til at erobre det danske mobilmarked med Android-mobiler, som i pris og kvalitet skal være konkurrenterne overlegne.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi er vant til, at kinesisk elektronik er billigt, men vi er også vant til, at det er noget bras. Sædvanligvis er der tale om kopier af de store mærker, udført på mere eller mindre autentisk vis.

Huawei er imidlertid ikke noget kopiforetagende. Producenten er faktisk en af verdens største leverandører af mobiludstyr. Herhjemme kender vi det indtil videre bedst for småting som 3G-modemer og deslige, men det bliver der snart lavet om på. For Huawei har sat sig for at erobre det danske marked for smartphones og tablets. Det vil man gøre med Android-apparater, der ikke blot skal være billigere end de velkendte mærker, men også mindst lige så gode.

Huawei beskæftiger over 100.000 ansatte på verdensplan og kan drive en billig produktion i Kina. I modsætning til den typiske Kina-producent, som vi har lært dem at kende, lægger de dog langt fra alle kræfter i den billige produktion. Næsten halvdelen er ansat til at forske samt at udvikle ny teknologi, og Huawei står derfor ikke tilbage for konkurrenterne, når det kommer til at være først med det nye.

Producenten foretager i øjeblikket et større indtog i Europa, og måske vi allerede inden jul får lov at stifte bekendtskab med dets apparater på det danske marked. Et bud på, hvad vi kan forvente, er en mobil som Huawei Vision og en tablet som Huawei Mediapad. Begge apparater er netop kommet ud på det engelske marked, og der er således en vis sandsynlighed for, at det vil blive disse produkter, der i Danmark lanceres som de første fra Huawei.

Huawei Vision kører Android 2.3, har 3,7"-skærm samt 1GHz Snapdragon-processor. Den måler knap 1 centimeter i tykkelsen og vejer 121 gram. Huawei Mediapad har Android 3.2 Honeycomb, 7"-skærm, 1,2GHz dual core-processor, 1,3MP kamera på fronten samt 5MP kamera på bagsiden og hdmi-port.

For ingen af apparaterne er der ligefrem tale om revolutionerende egenskaber, men ganske tidssvarende sammenlignet med andre mellemklasse Android-mobiler. Det interessante bliver således prisen. Får denne et lavere leje end sammenlignelige mobiler fra konkurrenterne, er der formentlig mange Android-glade kunder, der kan blive fristet af de kinesiske apparater.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere