Af Jakob D. Lund, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Hvordan gør de det, de kinesere? Hvordan formår de at skabe så enorm vækst på så kort tid og tage på globalt erobringstogt med base i hjemlandet Kina? Det spurgte Alt om DATA henholdsvis ZTE og Huawei om – begge leverandør af stort set alt indenfor informations- og kommunikationsteknologi.
“Det er der mange årsager til,” indleder Susanne Baumann, som er Director Public Relations and Public Affairs i ZTE Deutschland.
“Noget har at gøre med, at vi kom ind på markedet ved at levere løsninger, der var nemme at bruge og konkurrencedygtige på prisen sammenlignet med de traditionelle leverandører på markedet. Men i dag er ZTE’s dna, at vi er meget stærke på R&D. Alle taler om, at innovation i verden i dag kommer fra de kinesiske firmaer.
Ud af vores ca. 60.000 ansatte, er de 30.000 ingeniører, som arbejder med at udvikle ny netværkskomponenter, software og telefoner. Lige nu har vi eksempelvis 5000 mand ansat til at arbejde i 4G-teknologien, og vi besidder 12 pct. af verdens patenter inden for 4G. Uanset finankrise og andre eksterne faktorer er det virksomhedens politik og strategi, at vi hvert år investerer 10 pct. af den årlige omsætning i R&D.”
R&D
Hos konkurrenten og storebroderen Huawei får man et lignende svar, når man spørger, hvad der er forklaringen bag firmaets succes.
“Ud af Huaweis 150.000 ansatte, har vi 70.000 ansatte, der kun beskæftiger sig med R&D,” siger Jörg Karpinski, Sales Director Enterprise Business i Huawei Technologies Deutschland. Han forklarer, at Huawei blev grundlagt tilbage i 1987 og faktisk begyndte med en meget klar ambition at bringe noget nyt ind i verden.
“Der er en fordom om, at kineserne producerer efter et copy-paste-princip. Den fordom holder ikke længere. I de første mange år af Huaweis eksistens på markedet var vækstkurverne meget flade, fordi man var optaget af at udvikle nye produkter.
I dag er R&D stadig Huaweis vigtigste fokus. Lige nu arbejder vi på 5G-produkter, som først rammer markedet om 3-5 år.”
Jörg Karpinski forklarer, at Huaweis transformation fra primært til kinesisk spiller til global spiller til dels skyldes kontrakter med 45 ud af verdens 50 største og globale teleoperatører. På den måde er de kommet ind af bagdøren i mange markeder og er nu godt i gang med at æde markedsandele inden for det lukrative enterprise-marked, samtidig med at de bygger brandet op omkring consumer-produkter såsom smartphones.
35 pct. af Huaweis omsætning stammer i dag fra Kina. 36. pct. kommer fra EMEA (Europa, Mellemøsten, Afrika).
“Vi har ikke kun R&D-afdelinger i hele verden – vores vækst stammer også fra hele verden og ikke kun Kina. Den udvikling, regner vi med, vil fortsætte,” slutter Jörg Karpinski. n
Som et udtryk for de massive investeringer i udvikling af nye produkter, blev Huawei – som den første kinesiske virksomhed nogensinde – sidste år hædret med en plads på Thomson Reuters top 100-liste over særligt innovative virksomheder. Listen tager udgangspunkt i en vurdering af en række patentrelaterede faktorer, herunder virksomheders overordnede patentvolumen, succes med anerkendelse af patenter, porteføljens globale rækkevidde samt patenternes indflydelse vurderet ud fra citeringer. Listen fokuserer på innovative virksomheder på tværs af erhverv og brancher. I alt havde Huawei alene i august måned 2014 indleveret 7000 opfindelsespatenter samt 1000 designpatentansøgninger.
Huawei introducerede i slutningen af 2014 en ny cloud-strategi til blandet andet det danske marked bestående af tre flagskibe, der skal effektivisere udnyttelsen af data, sikre en bedre og større lagring og et mere smidigt og operationelt system til gavn for virksomheder og kunder, der går efter maksimal udbytte af deres digitale infrastruktur. Med den nye cloud strategi trådte Huawei ind på enterprise-markedet med en række nye serviceløsninger til små og store virksomheder i alle sektorer.
SD-DC-datacenter
Ét af elementerne i den nye struktur var et fremtidsorienteret datacenter kaldet SD-DC (Service Driven-Distributed Cloud Data Center). Et datacenter, der skal hjælpe virksomheder med at opbygge en automatiseret it-infrastruktur med systemer, som kan interagere på tværs. To af nøglekomponenterne i den nye SD-CD-arkitektur er en ny cloud-platform, FushionSphere cloud OS, samt et konvergent storagesystem - OceanStor.
Huawei FushionSphere er branchens første konvergente management-system, der understøtter udstyr fra flere leverandører. Det betyder, at det er muligt for brugere af systemet at opnå en gnidningsløs datavandring. Dette kan igen give brugervirksomhederne en reducering af investeringsomkostningerne i digitale løsninger på mere end 15 pct., samtidig med at pladsudnyttelsen forbedres med 50 pct. i forhold til traditionelle systemer.
Siden lanceringen har Huawei bygget mere end 120 cloud datacentre baseret på FushionSphere i 42 lande og regioner for kunder på tværs af forskellige industrier – herunder den offentlige sektor, telekommunikation, energi, finans, transport, sundhedspleje, uddannelse, medie og produktion. Datacentrene understøtter både integration og optimering af eksisterende datacentre og platforme. Derudover forbedrer datacentrene systemernes driftssikkerhed og effektivitet.
Sidste sommer drog 10 studerende fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Aalborg Universitet (AAU) til Kina til et besøg hos Huawei. I løbet af tre uger lærte de danske studerende om innovation og fremtidens teknologier inden for tele- og kommunikationssektoren, bl.a. 5G-netværk. Besøget var et led i et nyt femårigt program, Telecom Seeds for the Future.
Som Lars-Ulrik Aaen Andersen, Head of Department, DTU Fotonik, sagde om samarbejdsaftalen, rummede den både muligheder på kort og lang sigt:
“Det er særdeles interessant for DTU og for instituttet at indgå i samarbejde med den største spiller på IKT-markedet. De studerende får muligheder for at udvide horisonten om internationalt førende ingeniørarbejde og en international kultur, og samtidig giver det perspektiver til et udvidet samarbejde mellem forskning og erhverv.”
